
Bliver du også rystet, vred og ked af billederne fra TV2?
Nye afsløringer bekræfter, at konventionelle grise lever under kummerlige forhold.
Det skal stoppes, og du kan hjælpe.
Se her hvordan.
.jpg)

Fabriksproduktion gør det umuligt at sikre grisenes velfærd
-
Grise holdes på ekstremt lidt plads - 0,65 kvm. til en gris på op til 100 kg.
-
Unger fjernes tidligt fra soen og hendes mælk - det både stresser og gør dem syge.
-
Flere end 25.000 pattegrise dør om dagen - af blandt andet sult og kulde. Det er cirka 10 mio. om året.
-
En so kasseres, når hun er cirka 3 år - hver sjette bukker under før. Normal levetid: 15 år.
-
Grisene lider af utallige produktionssygdomme, som årligt koster tonsvis af antibiotika - til fare for folkesundheden.
-
Flere end hver femte gris ankommer til slagteriet med sygdom eller skade - blandt andet gamle knoglebrud.
Ingen dyr fortjener et liv med så lidt plads og så dårlige regler
Sådan kan du hjælpe
På denne side får du:
-
Viden om grisenes liv i de forskellige produktionsformer.
-
Hjælp til at tjekke din indkøbskurv - hvad skal man være opmærksom på?
Få overblik over centrale spørgsmål, så du effektivt kan hjælpe grisene og råbe vores politikere op.
Tjek vidensbanken og ordbogen, hvis du vil klædes ekstra godt på.
.png)


Hvad er vigtigt at overveje?
Er øko og Friland ikke bare svaret?

Mange køber øko og Friland, fordi de vil dyr og natur det bedste.
Her loves grisene mere plads, og pattegrisdødeligheden er flere steder lavere end i konventionel produktion. Der bruges desuden mindre antibiotika (i øko kun 7% af forbruget af den konventionelle produktion), og pattegrisene er også længere hos deres mor.
Så bør vi bare lukke griseeksporten og dyrke økologi, som vi kender det, til det danske marked?
Gevinsterne er vigtige - men der er et men ...





Problematiske forhold på tværs af konventionel, Friland og økologi
Pattegrise fjernes tidligt
Hvornår fjernes pattegrisene fra soen:
-
Konventionelt: 3-4 uger
-
Friland: 5 uger
-
Økologi: 7 uger (flere steder ved 10-12 uger).
I naturen dier grisene mellem 12-16 uger, men bliver gerne hos soen i op til et år, hvor hun får næste kuld.
Turbokroppe
En naturlig grisekrop bruger et år på at vokse til 100 kg.
I produktionen tager det 5-6 måneder - også i økologi og Friland.
Turbokroppen betyder desuden, at soens foder må begrænses. Da soens rolle er at få unger, bliver hun både ældre og større end slagtegrisene, og den hurtige vækst belaster let hendes knogler og led.
Kunstig reproduktion
Der er meget få steder, hvor dyrene selv reproducerer uden menneskelig manipulation.
Ornen stimuleres og tappes for sæd, og soen stimuleres fysisk ved selve inseminationen (se video herunder).
Herudover begrænses soens kalorieindtag, så tidspunktet for brunst styres.
Dette sker flere gange årligt, da soen skal levere flere kuld om året modsat i naturen, hvor hun kun får et.
Ingen spilddage
Efter et kuld skal soen hurtigst muligt gøres drægtig igen, så hun ikke bare spiser (spilder) foder uden at skabe værdi.
Når hun ikke længere kan producere nok, kasseres hun.
I konventionel produktion når hun er tre år - i øko og Friland, når hun er 4 år.
Uden for produktionens rammer kan hun blive 16 år eller mere.

Lad os stille krav til vores politikere
Vi vil have et landbrug
-
med naturlige racer, der vokser i normalt tempo
-
med dyr, der bor i naturlige omgivelser med træer, græs og buske og i et antal, arealet kan bære
-
hvor dyrene reproducerer naturligt og ikke via tvang fra menneskehænder
-
hvor unger ikke fjernes fra deres mor og hendes mælk, før de er naturligt klar
-
hvor unger kan rode i jorden, løbe og lege udenfor - også i de sidste måneder af deres liv
-
hvor lovgivningen overholdes, og det har konsekvenser, når den ikke gør.
Hvis du er enig, så bed dine politikere om netop det. Brug mailudkastet via knap herunder, og lad os forlange, at produktionen lever op til dyrevelfærdslovens krav.















