Okay, du læste forsiden, men der er ord, du er i tvivl om
På denne side har vi samlet en slags ordbog, så du ikke er i tvivl om, hvad nogle af de ord, der bruges i landbruget, betyder.
A
Ammeso
Søer i danske so-besætninger føder ofte flere grise end de selv kan opfostre, fordi de er intensivt avlet til at få store kuld. Det medfører, at man må bruge ammesøer, som giver die til ekstra kuld "overskuds"-grise, når de er færdige med deres egne. Dermed forlænges soens/ammesoens ophold i fareboksen med nogle uger. Nogle af dem står i fareboksen i op til 9 uger. Omkring 10-15 % af søerne bruges til ammesøer. Det er kun de allerstærkeste søer, der kan holde til at være ammesøer.
B
Benlidelser/lidelser i bevægeapparatet, dvs. knogler og muskler
Forekommer i alle aldersgrupper. En undersøgelse lavet af KU-Life i 2005 viste, at 72% af 265 selvdøde eller aflivede søer fra 10 besætninger havde haft en alvorlig lidelse i bevægeapparatet, heraf 24% ledbetændelser og 16% frakturer, dvs. knoglebrud. 90% af knoglebruddene var kroniske, dvs. gamle. Disse dyr burde have været aflivet langt tidligere.
Læs mere om undersøgelsen: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16176574/
Nyere data (post-2020) bekræfter fortsat høj forekomst af halthed som central velfærdsparameter i svinebesætninger, især blandt søer ramt af rangkampe, dårlige gulve og høj produktion, men præcise procenttal mangler i offentlige rapporter fra SEGES og Fødevarestyrelsen.
Hos smågrisene ses primært ledbetændelser og klovbylder pga. tidligt fravænning. Hos slagtesvinene ses især ledbetændelser i forbindelse med betændelse i sår (f.eks. halebid) og knogle-/ledproblemer fra kraftig vækst.
Brunst
Er perioden omkring soens ægløsning. Tamsøer (som er avlet væk fra deres natur) kan komme i brunst hele året, og hvis de ikke parres og bliver drægtige, kommer de i brunst med ca. 21 dages interval. Brunsten varer ca. 3 dage. Vildsvin kommer kun i brunst i vintermånederne.
D
Dyrevelfærd
Det kan du læse om i vores artikel: Love om dyrevelfærd gennem tiden.
Dyrevelfærdsloven
Den kan du finde her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/994 og læse om i ovenstående artikel.
Dødelighed
Når man taler om dødeligheden, så tales der om de dyr, der dør, inden det var planlagt, de skulle dø. Altså inden de skal slagtes eller skiftes ud. Fx regner man ind i produktionen at søerne ikke kan bruges længere, når de er 3 år gamle (4 år i øko og Friland). Men ofte lever de ikke så længe: der er en dødelighed på cirka 15-16 procent i konventionelle besætninger med søer (7-10 procent i økologi), hvilket betyder, at så stor en del af søerne bliver syge og dør, inden de bliver 3 år (4 år i økologi).
F
Fareboks
Er en snæver fikseringsboks af jernbøjler, som søerne placeres i under faring (fødsel) og diegivning. Fareboksen er ikke meget større end soen selv og giver ikke soen mulighed for at vende sig eller bevæge sig rundt. Hun kan kun stå eller ligge.
Konklusioner i Rapport fra EU´s ekspertpanel vedr. dyrevelfærd og -sundhed, 2007:
"Fiksering forhindrer også andre ting end redebygning. Eksempelvis vil en so normalt selv tage kontakt til sine unger, men det har den jo ret svært ved, hvis den er fikseret. Alt i alt forhindres en fikseret so i at udfolde en hel række former for naturlig adfærd, og når man lægger alle de videnskabelige beviser sammen, er det tydeligt, at fiksering ikke kan forenes med dyrevelfærd".
Forsker Beat Wechsler, Schweiz. Artikel i bladet "Dyrevennen", aug. 2008.
Fareso
En so, der skal fare (=føde), kaldes en fareso.
Farestald
Staldafsnit, hvor søer og gylte, der skal fare, indsættes senest 3 dage før forventet faring. De fleste farestalde i DK er indrettet med farestier, hvor soen står i en fareboks.
Faresti
I en faresti med fikseringsboks til soen, står soen typisk midt i stien og grisene kan bevæge sig rundt om soen på et meget begrænset areal. I andre typer af farestier har so og pattegrise tilsammen 6 kvm., hvor en del af stien kun er til pattegrisene, og hvor der kan være en fikseringsanordning, som kan tages frem og bruges.
Fravænning
Hos fritlevende grise i naturen foregår fravænning glidende ved, at soen gradvist gør det sværere for grisene at komme til at die. Den første måneds tid lever smågrisene udelukkende af soens mælk. Fra grisene er 4-5 uger gamle begynder de at æde fast føde, og fravænningsperioden strækker sig til grisene er 12-17 uger gamle, hvor diegivningen stopper helt. I den intensive produktion frarives smågrisene i en alder af 3-4 uger, hvor de fjernes fra deres mor. Dette er belastende for både smågrisene og soen, som får fjernet sine unger på et tidspunkt, hvor mælkeproduktionen er på sit højeste.
Frarivningsstress
Stress hos smågrise ved tidlig adskillelse fra soen. Det giver adfærdsændringer som skrig, kamp og appetitnedsættelse, øger risiko for diarè, ledbetændelse og højere dødelighed.
Frilandsgrise
Hold af ikke-økologiske grise på friland, men er nogle steder også økologisk. Frilandssøerne kan frarives deres unger allerede ved 5 uger, hvor de sættes på stald med en lille gård, som kan være af beton. De økologiske smågrise kan frarives allerede ved 7 uger. Herunder kan du se pladskravene for de største grise - der er mindre pladskrav til de yngre grise.
G
Galt
En kastreret han-gris.
Goldso
En so efter fravænning og inden en ny drægtighed.
Grise pr. årsso
I dag er der en høj produktion på ca. 30-31 grise i gennemsnit pr. årsso. Erhvervet satser på fortsat vækst mod 35 grise pr. årsso inden for de nærmeste år. Dette indebærer, at soen skal ligge med ca. 16-17 levende grise 5 dage efter faring.
Udviklingen i avlen har hævet kuldstørrelsen markant gennem de seneste 20 år, så den nu ligger med en gennemsnitlig kuldstørrelse på 20,3 grise i 2024 (inklusive dødfødte), og i mange besætninger ligger den højere. I takt med den stigende kuldstørrelse falder fødselsvægten på den enkelte gris (ca. 30 gram for hver gang kuldstørrelsen øges med een), hvilket øger dødeligheden til over 21% af pattegrisene.
Gylt
Er en (førstegangs) drægtig hun-gris.
Gødning/gylle/kvælstof
Gylle indeholder store mængder næring, som bruges som gødning, men den er en miljømæssig udfordring, som skader vores natur, vand og luft.
-
Gødning er funktionen (hvad det gør).
-
Gylle er materialet (hvad det er).
-
Kvælstof er kemien (hvorfor det virker/forurener. Fx nitrat og ammoniak).
1. Effekt på vandmiljøet (Udvaskning)
Dette er ofte det mest kritiske punkt i Danmark.
-
Problemet: Hvis grisegødning spredes på markerne på de forkerte tidspunkter (f.eks. før kraftig regn eller uden for vækstperioden), kan planterne ikke nå at optage kvælstoffet. Der kan også spredes mere gylle, end hvad der egentlig er nødvendigt på marken.
-
Konsekvensen: Overskydende kvælstof skylles ud i bække, åer og fjorde. Dette fører til iltsvind, fordi næringen skaber voldsom algevækst. Når algerne dør og falder til bunden, forbruger nedbrydningen al ilten, hvilket dræber fisk og bunddyr.
2. Effekt på luften (Emissioner)
Grisegødning påvirker luften på to måder:
-
Lugtgener: Fordampning af svovlbrinte og andre stoffer skaber den karakteristiske "gyllehørm", som kan være til stor gene for naboer.
-
Ammoniaktab: Når gyllen kommer i kontakt med luft, fordamper ammoniak. Dette er ikke bare et lugtproblem; ammoniakken falder ned igen med regnen og virker som uønsket gødning andre steder. Ammoniak i luften er også meget skadeligt for vores helbred.
3. Effekt på naturen (Naturtyper)
Når ammoniak fra luften lander i følsomme naturområder som heder, moser eller overdrev, ændres balancen:
-
Artsfortrængning: Nøjsomme planter (som orkidéer eller lyng), der er vant til næringsfattig jord, bliver kvalt af hurtigvoksende arter som brændenælder og tidsler, der elsker kvælstof.
-
Biodiversitetstab: Når de specialiserede planter forsvinder, mister mange insekter og sommerfugle deres levesteder.
4. Klimaeffekt
Lageret gylle i tanke og spredning på marken udleder også lattergas og metan, som er kraftige drivhusgasser.
H
Halebid
Er en stressbetinget abnorm adfærd, hvor grisene bider i og æder hinandens haler. Minder om Ørebid, Flankesutning og Vulvabid. Det er et alvorligt dyrevelfærdsproblem og desværre forekommende i mange besætninger.
Mange stressfaktorer kan påvirke grisene, bla. manglende beskæftigelses- og rodemateriale, for lidt foder, for høj belægning (for mange grise pr. sti.) m.m. Halebid forekommer yderst sjældent hos fritlevende grise/vildsvin.
Halebid medfører smerte og infektioner, der kan brede sig til blodforgiftning, ledbetændelse, bylder langs rygsøjlen, lammelser, m.m. For at undgå halebid foretages halekupering, men det kan give nervesmerter og fantomsmerter længe efter halekupering.
Når halen skæres af, skades nerverne, hvilket kan give kronisk smerte i stumpen eller følelse af smerte i den manglende hale - ligesom hos mennesker efter amputation.
I
Insemination
Kunstig befrugtning, hvor sæd fra en orne sprøjtes ind i soens livmoder via et kateter gennem skeden, i stedet for naturlig parring. Udføres typisk 2-3 gange under brunst med ornestimulering (ornen går rundt og lugter godt) først for at sikre stå-refleks og god sædtransport, hvilket giver højere kuldstørrelser i moderne avl. Sæden har man 'tappet' fra orner på en ornestation.
K
Kastration
Operativ fjernelse af begge testikler. Har traditionelt været gjort af landmanden på grise under en uge gamle - uden bedøvelse eller smertebehandling. Der er lov om lokalbedøvelse i dag, men meget tyder på, at det ikke overholdes 100 procent. Kastration forhindrer at hangrisen udvikler ornelugt og -smag i kødet.
Klov
Grise er klovdyr ligesom f.eks. køer og hjorte. Klovdyr kaldes de dyr, der er tåspidsgængere og går på to adskilte tæer, som altid er tå 3 og 4. Tå 2 og 5 er reducerede og kaldes biklove. Tå 1 eksisterer ikke. Grisen er det eneste klovdyr, der bygger rede.
Klovlidelser
Sygdomme i klovene. Eks. klovbylder.
Klovbeskæring
Hos udvoksede grise kan det være nødvendigt jævnligt at beskære klovene, dvs. grisens negle, fordi de ikke slides tilstrækkeligt i staldsystemerne.
Kuldudjævning
Når søerne får flere grise, end de selv har patter til og selv kan opfostre, flytter man nogle af de nyfødte grise over til søer med jævnaldrende, men færre grise. Grisene kan også flyttes til en ammeso (se under Ammeso).
Kognitiv dissonans
Den ubehagelige følelse af indre konflikt, når en persons tanker, overbevisninger eller handlinger står i modstrid til hinanden - f.eks. at ryge, selvom man ved, det er usundt eller spise dyr, selvom man synes, det er synd for dyrene, når vi producerer dem og slagter dem. Mennesker forsøger at mindske dissonansen ved at ændre holdninger, retfærdiggøre handlinger eller undgå modstridende information.
L
Løbeafdeling
Den del af stalden, hvor søerne insemineres eller parres (løbes).
Soen flyttes gennem staldsystemet i henhold til dens reproduktionscyklus. Når grisene er fravænnet/fjernet, flyttes soen til løbeafdelingen.
Løbning
Parring eller inseminering af en so kaldes løbning. Soen "løbes".
M
Mavesår
Mavesår er en stress‑ og fodringsrelateret mave‑tarm‑lidelse. Flere faktorer spiller ind, herunder foderets form og struktur samt utilstrækkelig tildeling af strukturholdigt materiale som halm. Mavesår ses især hos fravænnede smågrise og slagtesvin, men forekommer også hos søer, og danske undersøgelser har rapporteret maveforandringer hos omkring en tredjedel af slagtesvin og halvdelen af slagtede søer. Allerede hos en uge gamle pattegrise kan man finde tegn på mavesår.
O
Orne
En han-gris efter kønsmodning, bestemt til avl.
Ordfører
En politiker, som er medlem af folketinget, der arbejder med et bestemt område, som fx at være ordfører for dyrevelfærd.
P
Pattegrise
Er smågrise fra fødsel til fravænning.
Pattegrise-dødelighed
Mange smågrise/pattegrise dør indenfor de første levedøgn. I DK dør der dagligt cirka 25.000 smågrise. Det er et stort problem i griseproduktionen. Årsagerne er mange, bla. den intensive avl for at få hver so til at blive drægtig med så mange grise som muligt betyder, at der fødes mange små og svage grise.
Polt
Også kaldet so-polt. Er en hungris i aldersgruppen efter kønsmodning, men inden første drægtighed.
Produktionssygdomme
Sygdomme eller lidelser hos producerede dyr, der opstår som følge af intensiv produktion, høj ydeevne eller dårlige opstaldningsforhold - f.eks. benproblemer hos søer, mastitis hos køer eller halebid hos grise.
R
Redebygning
Soen (Gris, der har fået unger) er det eneste klovdyr, der bygger en rede, hvor hun føder og opfostrer sine unger. Under naturlige forhold vandrer soen langt væk fra flokken og finder et egnet sted til reden. Typisk vælger hun et sted, der er beskyttet af nedhængende grene, og her graver hun med forben og tryne et fordybning i jorden, som hun forer med græs, bregner, kviste o.lign. Til sidst graver hun sig ned i redematerialet, ofte sådan at hun er helt dækket til.
S
Slagtesvin
Er grise uanset køn fra 10 ugers alderen til slagtning. Slagtesvin slagtes, når de har en vægt på 90-100 kg og en alder på ca. ½ år.
Slagtegrisene er stadig unger. I mere vilde forhold vil de først gå i pubertet fra 8-12 mdr. eller senere, da grisene når kønsmodenhed langsommere uden intensiv fodring. Kan nogenlunde sammenlignes med store hunde.
Smågrise
I produktionen kaldes smågrise fra fødsel til fravænning for pattegrise, og fra fravænning til 10 ugers alder for fravænnede grise.
So
En hun-gris efter første faring. Flertal: søer.
Spaltegulv
En gulvtype, der er meget udbredt i grisestalde. Gulvet består af betonbjælker, der er lagt med smalle mellemrum, således at dyrene kan træde deres afføring iblandet urin ned i de underliggende gylletanke. Dermed spares arbejdskraft til udmugning.
Spilddage
Producenterne arbejder med ordet “spilddage”. Det vil sige, at man ønsker at gøre soen drægtig igen, hurtigst muligt, så hun ikke bare spiser (spilder) foder uden at producere noget selv.
T
Turbokroppe
I naturlige grisekroppe tager det cirka 1 år at veje 100 kg. Men i produktionen tager det 5-6 mdr. Det betyder, at man er nødt til at fodre søerne restriktivt, så de ikke får problemer med knogler, led og organer.