top of page
  • Instagram
  • Facebook

Hvad er en turbogris, og hvilke konsekvenser har det?

  • 5. mar.
  • 2 min læsning

Opdateret: 15. mar.



Når du på billeder og i medier ser en lyserød gris, så er det en turbogris. Det er en gris, der af industrien er avlet til at vokse ekstremt hurtigt. Ligesom vi allerede kender det fra turbokyllingerne.


En gammel landrace er cirka 1 år om at komme op på 100 kg. De lyserøde grise er 5-6 mdr. om at nå 100 kg. Nogle avls-selskaber er kommet op på en daglig tilvækst på over 1100 gram - endda 1300 gram er nået nogle steder.



Konsekvenser for velfærd

Det har store konsekvenser for grisenes velfærd. Søernes vækst skal begrænses, da de skal blive ældre end 6 mdr. og bruges til avl.


Hvis de vokser lige så hurtigt som slagtegrisene, så går det ud over deres knogler, led og organer. Derfor skal de fodres mere restriktivt, så de ikke vokser langsommere.


Pattegrisene bliver frarøvet soen allerede ved 3-4 uger, så de hurtigst muligt kan komme på kraftfoder, som deres kroppe egentlig ikke er bygget til fra naturen, men som indeholder en stor mængde energi og protein. Dette er en af grundene til mavesår og diarré i smågrise.


Turbogrise er forbundet med osteochondrose (led-/knogleskader), halthed og svage ben/kløver, som forårsager smerte. De bliver også mindre robuste med hjerte-/karsygdomme, øget dødelighed og dårligere stresshåndtering.


Lovgivning

I bekendtgørelsen om hold af grise står der:


§ 36. Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre grise smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.


§ 37. Der må ikke holdes grise, hvis det ikke ud fra grisens genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade grisens sundhed eller velfærd.



Så hvorfor produceres der turbogrise?




Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 




  1. DCA. SAMSPIL MELLEM KLIMA, MILJØ OG DYREVELFÆRD. DCArapport222. https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport222.pdf (2026).

  2. DanBred. AVL FOR ROBUSTE GRISE. https://danbred.com/da/avl-for-robuste-grise-styrke/ (2021).

  3. Effektivt Landbrug. Svineproducenter scorer selvmål. https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/29280/svineproducenter-scorer-selvmaal (2006).

  4. Bekendtgørelser og dyrevelfærdsloven: https://www.svinevalg2026.dk/post/bekendtg%C3%B8relser-og-dyrevelf%C3%A6rdsloven

  5. Ikke kun soen har mavesår: https://www.svinevalg2026.dk/post/sm%C3%A5grisene-har-maves%C3%A5r-ikke-kun-soen

bottom of page