Love om dyrevelfærd gennem tiden - og hvad er dyrerettigheder?
- 14. apr. 2025
- 5 min læsning
Opdateret: 24. feb.
Debatten om dyrevelfærd spænder vidt - fra landbrugsproduktion til etiske filosofier om dyrs bevidsthed.
Men hvad dækker begrebet egentlig over, når vi fjerner følelserne og ser på juraen og videnskaben?
Denne artikel tager dig med på en historisk rejse gennem dyrevelfærdsloven og præsenterer den definition, som forskere i dag er ved at samles om.
Vi starter med udviklingen gennem tiden og slutter ved det centrale spørgsmål om dyrs fundamentale rettigheder.
Dyrevelfærd opstod som begreb i tæt samspil med lovgivningen og har historisk set været knyttet til landbruget og den animalske produktion.
I det følgende gennemgår vi dyrevelfærdens historiske udvikling i vores del af verden, og hvordan begrebet har flyttet sig fra ren beskyttelse mod mishandling til moderne teorier om det gode dyreliv.
I dag diskuteres velfærd ofte i sammenhæng med dyrerettigheder - et begreb, der for mange rækker langt ud over de nuværende velfærdsstandarder.
Da emnet er omfattende nok til hele bogserier, er dette en overordnet gennemgang af de vigtigste milepæle.
Lov om dyrevelfærd gennem tiden
Den første lov mod dyremishandling blev vedtaget i Irland i 1635. Den forbød blandt andet at hive ulden af levende får - et tidligt tegn på en gryende bevidsthed om, at produktionsmetoder ikke må påføre dyrene unødig smerte.
I Danmark går de tidligste regler tilbage til 1683. Dengang var formålet dog ikke at beskytte dyret for dets egen skyld, men at placere et ansvar hos ejeren, hvis dyret forvoldte skade på andre. Dyr blev betragtet som ejendom (ting), der primært eksisterede for at tjene mennesket.
I 1822 vedtog briterne en lov, der beskyttede kvæg, heste og får mod mishandling. Det førte i 1824 til stiftelsen af verdens første dyreværnsorganisation, Society for the Prevention of Cruelty to Animals. Briterne var således pionerer i at tale dyrenes sag i den vestlige verden.
Gennem 1800-tallet voksede debatten om forsøgsdyr, og der opstod en erkendelse af behovet for strafferetlige regler mod dyreplageri.
Denne bølge nåede Danmark i 1857, hvor en lov om straf for dyreplageri blev vedtaget.
Det markerede et skifte: Dyret blev nu anerkendt som et væsen, der kunne føle smerte.
Ved århundredskiftet så de første vegetariske foreninger og kogebøger dagens lys; Dyrenes Beskyttelse blev stiftet i 1875 og Dansk Vegetarisk Forening i 1896.
Den første egentlige danske dyreværnslov fra 1916 beskyttede ikke blot husdyr, men også fisk mod smertefulde procedurer (eksempelvis vejning med redskaber stukket gennem kødet).
Loven gjorde det strafbart at behandle dyr uforsvarligt gennem mishandling, vanrøgt eller overanstrengelse.
I 1950 blev loven opdateret med krav om "omsorgsfuld pasning", men adfærdsbehov var endnu ikke en del af ligningen.
Produktion af dyr og nye begreber
I 1964 udgav Ruth Harrison bogen Animal Machines som en kritik af den intensive landbrugsproduktion.
Bogen chokerede offentligheden og tvang den britiske regering til at bestille en undersøgelse af dyrenes velfærd - formentlig første gang ordet "velfærd" blev brugt i denne kontekst.
Dette førte til dannelsen af Farm Animal Welfare Council, hvis første retningslinjer anbefalede, at dyr bør have friheden til "at vende sig, soignere sig, rejse sig, lægge sig ned og strække ben". Det er tankevækkende, at så basale behov overhovedet krævede en officiel anbefaling.
De blev senere udvidet til De Fem Friheder:
Frihed fra tørst, sult og fejlernæring.
Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne
Frihed fra smerte, skade og sygdom
Frihed til at udtrykke artens normale opførsel
Frihed fra frygt og lidelse
Der tales stadig om disse i dag, når dyrevelfærd diskuteres på baggrund af fx akademia eller lovgivning.
I 1991 fik Danmark en ny dyreværnslov, der byggede på Europarådets konventioner. Her introducerede man rammelovgivning, hvor detaljerne blev fastsat i bekendtgørelser. Det betyder, at 'bekendtgørelsen om hold af grise' skal leve op til rammerne sat af dyrevelfærdsloven.
En væsentlig detalje er dog, at økonomiske hensyn spiller en stor rolle: Regler med vidtgående økonomiske konsekvenser for landbruget skal forelægges Folketinget.
Det afslører det politiske kompromis mellem dyrenes tarv og landbrugets økonomiske interesser.
I 2020 skiftede den danske lov navn fra "Dyreværnsloven" til "Dyrevelfærdsloven". Her blev det eksplicit skrevet ind, at dyr er "levende og sansende væsener".
Fra undgåelse af smerte til opnåelse af positive oplevelser
Siden 1994 har Fem domæner-modellen fungeret som en ramme for at vurdere dyrevelfærd.
Hvor De Fem Friheder fokuserede på at undgå det negative, peger denne model på, at dyr også skal have mulighed for positive oplevelser.
Dyrene skal også tilbydes muligheden for positive oplevelser og ikke kun at undgå negative.
Modellen består af tre fysiske domæner (ernæring, miljø, sundhed) og et adfærdsmæssigt domæne. Tilsammen påvirker de det femte domæne: dyrets mentale tilstand. Det anerkender dyrets subjektive oplevelse af sit eget liv.
Ny konsensus-artikel om dyrevelfærd
En nyere videnskabelig artikel (2024) markerer et skifte mod "positiv dyrevelfærd". Her defineres begrebet således:
‘Positive animal welfare is defined as the animal flourishing through the experience of predominantly positive mental states and the development of competence and resilience’.
Forskningen peger på, at velfærd ikke blot er fravær af lidelse, men at dyret skal have mulighed for at forfølge egne mål og træffe valg.
Fra dyrevelfærd til dyrerettigheder
Selvom dyrevelfærdsbegrebets opståen er forbundet med lovgivningsprocesser og dermed pr. definition rettigheder, så går begrebet dyrerettigheder endnu længere i sin forståelse af, hvad dyrene bør have ret til og på hvilken baggrund.
Dyrevelfærd: Tager udgangspunkt i, at mennesker må eje og bruge dyr til mad, sport og forsøg, så længe vi sikrer, at de ikke lider "for meget". Det er en nytte-etik, hvor dyrets interesser kan ofres for menneskets interesser, så længe rammerne er såkaldt "humane".
Dyrerettigheder: Argumenterer for, at dyr - ligesom mennesker - har fundamentale interesser, der ikke kan handles væk for at gavne andre. Dyr har ret til egen krop og eget liv, fordi de er til i verden. Her betragtes dyr ikke som ressourcer, men som individer med egenværdi.
Så længe dyr er i menneskers varetægt, er velfærdsdebatten nødvendig for at sikre de bedst mulige forhold her og nu.
Men som deltager i debatten mener jeg, det er mindst lige så vigtigt at diskutere deres grundlæggende rettigheder og anerkende, at det individuelle dyrs liv har værdi uafhængigt af dets nytte for os mennesker.
Det er denne fra Fødevarestyrelsen, som er den primære kilde til den danske historie om dyrevelfærd og lovgivning. Du kan finde flere årstal til andre milepæle og viden om lovgivningsarbejdet i den nye dyrevelfærdslov hos blandt andet Dyrenes Beskyttelse.
Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
