Bekendtgørelser og dyrevelfærdsloven

19. feb.
9 min læsning

Opdateret: for 19 timer siden

Den danske dyrevelfærdslov fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og respektfuldt. Som rammelov sætter den retningen, men de dertilhørende bekendtgørelser for produktionen af grise formår ikke at afspejle lovens rammer.

Jeg vil herunder påvise gabet mellem lovens hensigt og de faktiske krav - med et klart mål om at sikre et regelsæt, der fuldt ud flugter med dyrevelfærdslovens bestemmelser.

Dyrevelfærdsloven/rammeloven er bestemt af Folketinget.

Bekendtgørelsen om hold af grise er bestemt af ministeren - og bør leve op til rammeloven.

Indhold i denne artikel:

Grises naturlige medfødte adfærdsbehov

Hvad er dyrevelfærd egentlig

De problematiske bekendtgørelser

1 Grises naturlige medfødte adfærdsbehov

Her tages udgangspunkt i den forskning, som dyrevelfærdslovens rammelov skal baseres på.

Intelligens og social adfærd: Grise er højt intelligente og sociale dyr. Deres kognitive evner gør dem blandt andet i stand til at løse opgaver med på skærme med hjælpe fra trynen på et joypad. Behovet for rodning, social interaktion og leg udgør op til 75 % af deres naturlige tidsbudget.

Temperatur og pleje: Da grise mangler svedkirtler, er de afhængige af mudderbade til afkøling (termoregulering). Omvendt kræver de tæt fysisk kontakt i fælles reder for at opnå varme og tryghed.

Føde og hygiejne: Deres naturlige kost er varieret og består af rødder, bær og insekter. Grise er fra naturens side renlige og adskiller konsekvent deres gødningsplads fra hvile- og fodersteder.

Yngelpleje og kommunikation: Som præcociale unger etablerer pattegrise tidligt bånd til moderen via lugt og rytmiske grynt. Hver gris tildeles en unik lyd fra soen ved fødslen. En naturlig afvænning tager omkring 12 uger; kortere forløb kan medføre stressrelaterede sygdomme.

Plads og økosystem: Grise bevæger sig gerne mange kilometer dagligt. Deres rodeadfærd kræver store arealer, hvor de fungerer som en gavnlig del af økosystemet frem for at belaste jorden.

Per Jensen, professor:

“Grise, køer, får og høns har oplevelser, følelser og forventninger, som ikke adskiller sig meget fra menneskers”. Artikel

2 Dyrevelfærd - fra overlevelse til det gode liv

For at sikre en kvalificeret debat, må vi definere, hvad dyrevelfærd reelt er.

Det forældede syn: Tidligere blev god dyrevelfærd begrænset til fravær af sygdom og evnen til at reproducere sig. Så længe de fysiske rammer sikrede overlevelse, blev velfærden betragtet som tilstrækkelig. Man ignorerede dyrenes indre liv - deres behov for at udforske, lege, stimulere sanserne og danne sociale bånd.

Det moderne syn: I dag ved vi, at god dyrevelfærd kræver indhold, der skaber positive oplevelser og glæde. Det handler ikke blot om fravær af lidelse, men om muligheden for at udfolde medfødte behov og leve som det væsen, man er.

Virkelighedens kontrast: Med denne viden er det nødvendigt at spørge: Kan "god dyrevelfærd" overhovedet opnås mellem betonvægge og jernstænger? I et miljø domineret af kunstig støj fra foderanlæg og ventilation, findes der ingen plads til naturlig rodeadfærd, leg eller selvbestemmelse.

Konklusion: Dyrevelfærd omfatter hele dyrets natur - både det fysiske og det mentale.

Det er dette fundament, der skal udgøre kernen i de bekendtgørelser, som fastsætter rammerne for dyrenes liv.

3 Bestemmelserne

Den vigtigste bekendtgørelse, når det kommer til grisene er: Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.

Herunder vil jeg gennemgå en del af paragrafferne. Flere af dem kunne godt være med, men jeg har taget dem, hvor man meget direkte kan spørge:

Hvordan mener du, at denne bekendtgørelse lever op til rammelovens bestemmelse om respekt og omsorg for dyr og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Kap. 3

§ 4. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at alle grise tilses mindst én gang dagligt, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder også grise, der holdes udendørs.

I besætninger med tusindvis af dyr er der kun få sekunder afsat til hver gris. Hvis én gris kræver blot fem minutters ekstra pleje, må den tid uundgåeligt tages fra de andre. Hvordan kan man sikre respekt, omsorg og fysiologisk hensyntagen, når selve driftsformen gør individuel overvågning til en fysisk umulighed?

Kap 5.

§ 11. Produktionssystemerne skal være indrettet, så hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

Stk. 2. Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig.

Hvordan kan det være, at vi ser så mange grise med brune pletter på kroppen (afføring)? Og er det nok plads, at alle bare kan lægge sig ned på samme tid? De har jo brug for at kunne bevæge sig mere frit, så de kan mødes i deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

§ 16. Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.

Hvordan hænger det sammen med, at man frariver dem soens mælk, inden den naturlige fravænning, som sker omkring 12 uger? Er det i overensstemmelse med dyrevelfærdslovens krav om respekt og omsorg og hensyntagen til fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

§ 19. Ingen gris må gives foder eller vand på en måde, der kan påføre den lidelse eller skade. Foder og vand må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.

I industrien fodres pattegrise med fast føde, før deres maver er udviklet til det. Det resulterer i kronisk diarré, som bekæmpes med antibiotika og kobber - med resistens og forurening til følge. Når dette er standarden, hvordan efterleves §19 og de grundlæggende krav om respekt og omsorg og hensyntagen til fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

§ 32. Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

Stk. 2. Pattegrise må dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis ….

Når en pattegris naturligt dier i tre måneder og bliver hos soen det første år, er en tidlig adskillelse et uundgåeligt svigt af dyrets velfærd. Er det i overensstemmelse med dyrevelfærdslovens krav om respekt og omsorg og hensyntagen til fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

§ 33. pladskrav

Hvordan lever pladskravene op til dyrevelfærdslovens krav om respekt og omsorg og hensyntagen til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Grise deler hundehvalpens nysgerrighed og bevægelighed, men slagtes som unger under seks måneder. Deres behov for at udfolde sig og gå kilometer hver dag ignoreres totalt i et system, der prioriterer 'turbovækst' over dyrevelfærd.

§ 10. Stien eller hytten, hvor grise opstaldes, skal være udformet, så hver gris let kan vende sig, medmindre dette er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.

På billedet her vurderes det af Fødevarestyrelsens kontrol, at pladskravene er overholdt. Er denne tildelte plads, som dog overholder bekendtgørelsen, i overensstemmelse med §10 og dyrevelfærdslovens krav om respekt og omsorg og hensyntagen til fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Kap. 7

§ 36. Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre grise smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.

§ 37. Der må ikke holdes grise, hvis det ikke ud fra grisens genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade grisens sundhed eller velfærd.

Avl af 'turbogrise' tvinger søerne ind i et biologisk paradoks: Enten skal de fodres restriktivt for at skåne deres led og hjerte, eller også må de leve med de smerter, den voldsomme vækst påfører kroppen. Begge scenarier udgør en væsentlig ulempe og strider mod dyrets basale velfærd.

Dyrenes Beskyttelse skriver:

Den ekstreme avl efter store kuld er fokuseret på produktion frem for dyrenes ve og vel. Det medfører, at hver sjette so dør før tid som følge af det ekstreme pres, mens 25.000 pattegrise dør hver eneste dag, fordi der er flere smågrise, end soen har patter. Derfor dør ungerne blandt andet af sult og kulde.

Bør dette ikke lede til et generelt forbud mod den avlstype, så produktionen af dyrene kan leve op til både §36-37 og dyrevelfærdslovens første paragraffer?

§ 59. I den del af bygningen, hvor der holdes grise, skal følgende undgås:

1) Vedvarende støjniveauer på 85 decibel og derover.

2) Konstant eller pludselig støj.

85 decibel (dB) er grænsen for, hvor lydniveauet kan blive skadeligt for hørelsen ved eksponering over 8 timer dagligt, ifølge arbejdsmiljøregler. Høreværn anbefales ved 80 decibel, og det ser vi da også flere medarbejdere i landbruget bruge, når de deler noget på de sociale medier.

Lydniveauet i en normal konventionel svineproduktion varierer typisk mellem 60-90 dB, afhængig af stalden, ventilation, foderautomater og grisenes aktivitet, med gennemsnit omkring 75-85 dB i farestalde.

Grisene lever konstant i den støj.

Der er fodermaskiner, ventilationsanlæg og mange andre grise, hvor pludselige skrig eller lignende kan forekomme. Når man ikke sikrer dem værn mod støjen, ligesom medarbejderne sikres, hvordan lever det så op til krav om respekt og omsorg og hensyntagen til dyrenes adfærdsmæssige, fysiologiske og sundhedsmæssige behov?

§ 66. Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:

1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de

a) første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr. so,

b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m2 pr. so og

c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m2 pr. so.

2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m2 pr. so.

3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so.

Ifølge EU's ekspertorgan EFSA, der har gennemgået al tilgængelig viden og udkommet med en omfattende analyse i 2022, så anbefaler de systemer med minimum 2,4 m², da alt under øger stress, skader og aggressionsadfærd.

Dyrevelfærdsloven skriver: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 71. Søer og gylte skal fra indsættelse i faresti have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde

Begrebet ’tilstrækkelig mængde’ er så elastisk, at det i praksis overlades til producentens skøn. Når redemateriale besværliggør rengøring, tilstopper gyllekanaler og kræver dyre arbejdstimer, bliver det ofte en post, der spares væk. Men hvad sker der med soens velfærd, når hendes instinkter må vige for staldens logistik? Her kolliderer de praktiske hensyn direkte med dyrevelfærdslovens krav om respekt for dyrets adfærdsmæssige og fysiologiske behov.

§ 72. Søer og gylte skal være løsgående i farestien, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Farestien skal være indrettet, så soen eller gylten uhindret kan vende sig, og pattegrisene skal have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed. Stien skal have et gulv-areal på mindst 6,5 m², inklusiv afskærmet areal til pattegrisene. Mindst 3 m² af stiens gulvareal skal være med et sammenhængende fast eller drænet gulv.

Stk. 3. Søers og gyltes bevægelsesfrihed kan begrænses ved brug af farebøjler i tidsrummet fra umiddelbart før forventet faring og til højst fire dage efter faring.

Stk. 4. Bevægelsesfriheden for en so, der skal fungere som ammeso, kan, når det vurderes nødvendigt af hensyn til pattegrisenes sikkerhed, begrænses ved brug af farebøjler i højst 3 dage efter modtagelse af pattegrise, som ikke er soens egne.

Ifølge EU's ekspertorgan EFSA, der har gennemgået al tilgængelig viden og udkommet med en omfattende analyse i 2022, er det ikke nødvendigt at fiksere søerne for at holde pattegrisedødeligheden nede.

Når man nu ved det, er det så ikke passende helt at forbyde fiksering og følge dyrevelfærdslovens krav om hensyntagen til grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer - når man nu har disse praktiske og videnskabelige erfaringer?

Forskning om pladskrav

Denne videnskabelige artikel konkluderer kort, at utilstrækkelige pladskrav i svineproduktion begrænser naturlige adfærdsmønstre som leg, social interaktion og rodning, hvilket øger fysiologisk stress (øget kortisolniveau) og sundhedsrisici som halebid, hudskader og ledproblemer.

Adfærdsmæssige effekter:

Mindre plads reducerer bevægelsesfrihed og aggressionshåndtering, hvilket fører til flere konflikter og stereotyper som gaben eller væg-gniden.

Fysiologiske og sundhedsmæssige effekter:

Studiet viser højere kortisol, svækket immunforsvar og øget forekomst af osteochondrose i knogler/leder ved pladsmangel under 0,65-1 m² pr. dyr, mens større arealer forbedrer vækst og reducerer sygdomme.

Denne videnskabelige artikel konkluderer kort, at begrænset plads under 0,75 m²/100 kg begrænser grise naturlige adfærd som leg og udforskning, hvilket øger fysiologisk stress (kortisolniveauer) og sundhedsrisici som hudlæsioner og halebid.

Adfærdsmæssige effekter:

Mindre plads reducerer social interaktion og øger aggression samt stereotyper.

Fysiologiske og sundhedsmæssige effekter:

Studiet viser forhøjet kortisol, svækket immunrespons og højere forekomst af ledskader ved pladsmangel.

Spørg, spørg, spørg

Eksisterende regler for plads og fravænning dumper i forhold til dyrevelfærdsloven. Det kræver politisk handling her og nu.

Vi må kræve, at ministeren og de ansvarlige politikere redegør for dette lovbrud. Nye, klare bekendtgørelser er nødvendige for at skabe et system, der beskytter både grisene og det personale, der i dag tvinges til at navigere i etiske gråzoner under tidspres.

Det er derfor, det er så vigtigt, at vi fortsætter presset på de ansvarlige politikere.