Smågrisene har mavesår - ikke kun soen
- 27. feb.
- 3 min læsning
Opdateret: 1. mar.
“Fravænningsstress” er et ord, der bruges i produktionen af grise. I virkeligheden har det dog ikke noget at gøre med “fravænning”.
Ungerne bliver revet væk fra deres mors mælk to måneder før en naturlig fravænning vil foregå.
Det går helt imod deres biologi, og derfor opstår der så meget stress i deres system, at man allerede en uge efter frarivningen kan spore mavesår.
Frarivningen er hård - på én dag fjernes de fra soen, flyttes til nye omgivelser, skal omstille sig fra soens tryghed og mælk og finde et nyt hierarki med nye individer.
Alt dette skaber et fysiologisk pres, hvor stresshormonet kortisol svækker tarmbarrieren, og den manglende fødeoptagelse lader mavesyren få frit løb.
Resultatet er en epidemi af mavesår i smågrisestaldene. Undersøgelser fra de seneste år har dokumenteret, at maveforandringer er en dynamisk tilstand, der kan udvikle sig på blot få uger efter fravænning (1, 2).
Tal fra screeninger foretaget af Københavns Universitet og SEGES Innovation:
Hver tredje gris er ramt: I risikobesætninger har cirka 35 % af smågrisene (op til 30 kg) mavesår eller tydelige ar efter tidligere læsioner (1).
Foderet som katalysator: I besætninger, hvor man prioriterer høj fordøjelighed gennem fintmalet foder, stiger prævalensen dramatisk. Her har op mod 84 % af de undersøgte smågrise forandringer i maveslimhinden (1, 3).
De svageste betaler prisen: Grise med en lav fødselsvægt (under 1,1 kg) har mere end dobbelt så høj risiko for at udvikle mavesår sammenlignet med deres tungere kuldsøskende (2).
➡ Her er det værd at huske, at jo flere pattegrise, soen føder, jo lavere fødselsvægt har de.
For at opnå maksimal vækst, altså få grisene til at vokse sig slagteklar hurtigst og billigst, kværnes foderet meget fint, så grisen kan optage energien hurtigst muligt.
Men jo finere foderet er, jo mere flydende bliver maveindholdet.
Uden en fast "fodermåtte" til at holde mavesyren i bunden, skvulper den op og ætser den ubeskyttede del af mavesækken (2, 4).
Systemet er forkert
Vi har altså skabt et system, hvor den optimale vækststrategi samtidig er den største kilde til smertefulde mavelidelser.
Producenterne af grise vil sige, at de er ved at løse problemet med at justere foderets kværningsgrad.
De glemmer dog, at “fravænningsstress” er mere end bare foder.
Nye internationale studier fra 2025, udført med dansk deltagelse, nævner miljøstress (5).
Tallene bekræfter, at knap halvdelen af alle grise i intensive systemer udviser maveforandringer, men de viser også en sammenhæng med sæsonen.
I overgangsperioder som forår og efterår, hvor temperaturstyringen i de store industristalde ofte svigter, eksploderer forekomsten af mavesår.
Når vi tvinger smågrise ind i et system med tidlig fravænning, høj belægning, skift i temperatur og miljø og nye hierarkiske kampe, pumper deres kroppe med kortisol.
Dette stresshormon er ikke bare en mental tilstand; det er en biologisk nedbryder, der svækker mavesækkens naturlige forsvar og gør den ekstremt sårbar over for selv den mindste syrepåvirkning, og kroppen generelt bliver mere sårbar overfor alle de mange produktionssygdomme, som systemet har skabt (2).
Ved at fabriksproducere liv i et tempo, hvor kroppens stressrespons aldrig får ro, har vi skabt en tilstand af permanent alarmberedskab for grisene.
Det er vi nødt til at stoppe - og du kan hjælpe ved at dele denne viden og bruge vores værktøj via www.svinevalg2026.dk
Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
Kildeliste:
1. SEGES Svineproduktion. Forekomst af mavesår hos smågrise. Notat nr. 1812. (2018).
2. Peralvo-Vidal, J. M. et al. Association between gastric content fluidity and pars oesophageal ulcers in nursery pigs. Porcine Health Manag. 7, 22 (2021).
3. SEGES Innovation. Produktivitet og mavesundhed ved forskellig formalingsgrad. Meddelelse nr. 1284. (2023).
4. Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (KU). Bekæmpelse af mavesår hos smågrise. Københavns Universitet (2019).
5. Vidal, J. M. P. et al. Environmental and seasonal influences on the development of gastric lesions in intensively raised pigs. Porcine Health Manag. 11, 5 (2025).
