Dyrlægernes rolle i svineproduktionen
- for 2 dage siden
- 3 min læsning
I denne artikel gennemgår dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen dyrlægernes rolle i produktionen af grise.
Alle dyrlæger i Danmark er uddannet på Københavns Universitet, dels på den gamle Landbohøjskole på Frederiksberg, dels på den nye afdeling i Foulum ved Viborg, og alle dyrlæger afslutter deres studie med at aflægge dyrlægeløftet:
Undertegnede veterinær [navn], som er eksamineret ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, lover på ære og samvittighed, at alle de forretninger, hvortil jeg enten af det offentlige eller af private måtte blive kaldet som dyrlæge, samvittighedsfuldt vil anvende de kundskaber, jeg har erhvervet mig, og at jeg vil afgive de erklæringer, som måtte blive afkrævet mig, i nøjeste overensstemmelse med sandhed, samt at jeg i øvrigt af yderste evne ærligt og redeligt skal opfylde de mig som offentligt prøvet dyrlæge påhvilende pligter.
I Danmark har dyrlægeløftet aldrig haft nogen juridisk betydning, kun moralsk. Dog er dyrlæger i kraft af dyrlægeloven pålagt visse pligter, der afspejler indholdet i dyrlægeløftet.
I Dyrlægeloven står bla.
§ 8. En dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.
Stk. 2. Får en dyrlæge under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes sundhed ikke tilgodeses, eller til, at der på bedrifter med dyr til fødevareproduktion ikke tages de fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre forhold af betydning for fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. (f.eks. politiet)
På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside kan man i foreningens politikpapirer bla. læse at:
Dyrevelfærd er en mærkesag for DDDs medlemmer og påvirker dyrlægers arbejde og virke.
Den indsigt i sygdomsprocesser og prognoser, som dyrlæger besidder i dag, forpligter som dyrenes ambassadører – også når det gælder aflivning.
Intet dyr må lide pga. manglende overvågning eller kompetence. Staldpersonalet har et ansvar for at agere sundheds- og velfærdsmæssigt forsvarligt, og sikre at utilstrækkelige rammer eller manglende kompetencer ikke kompromitterer dyrenes trivsel.
Der er i Danmark ca. 4300 dyrlæger, hvoraf de 2650 er erhvervsaktive, fordelt på klinisk praksis, fødevaresikkerhed, undervisning, forskning og medicinalbranchen.
Hvor en praktiserende dyrlæge for år tilbage typisk beskæftigede sig med flere typer dyr, er det sådan i dag at mange har specialiseret sig i kun 1 type dyr.
Det er usikkert hvor mange af de praktiserende dyrlæger, der beskæftiger sig med svin, men det er en relativt lille gruppe. De fleste er tilknyttet firmaer som HyoVet, Ø-Vet A/S, Porcus - Sunde grise - Sund forretning og LVK - Dyrlægerne. LVK skiller sig lidt ud fra de andre ved at være et landmandsejet firma med ansatte dyrlæger, der servicerer ejerne.
I alle tilfælde er det sådan at dyrlæger i Danmark aflønnes af deres klienter/kunder, og det kan teoretisk gøre det vanskeligt for dyrlægen at være meget kritisk overfor landmanden, ligesom det kan give et vist tryk på receptblokken.
Besætningsdyrlægen er forpligtet til at besøge besætningen flere gange om året, jf. lovgivningen, for at have et grundlag for at udskrive recepter, og for at holde øje med forholdene for dyrene.
I 2005 undersøgte Politiken hvor mange praktiserende dyrlæger, der havde politianmeldt deres klienter. Man ringede rundt til alle de store politikredse.
Svaret var 0.
Det er det formentlig stadig.
Dengang foretog FVST velfærdsbesøg i Svinebesætninger hvert 20. år (”5 % besøg”). Hvert år politianmeldte FVST flere besætningsejere.
I dag kontrolleres velfærd i en besætning hvert 5.-10. år. Kontrolbesøgene giver et kortvarigt øjebliksbillede af dyrenes forhold.
Politiken interviewede Dyrlægeforeningens daværende formand Per Thorup om de manglende anmeldelser fra de dyrlæger, som er fast tilknyttet besætningerne:
Per Thorup, hvorfor overholder I ikke jeres anmeldelsespligt?
»Problemet er, at hvis man anmelder noget, så har man ikke den landmand som klient mere. Hvis en dyrlæge anmelder alt for mange, så synes landmanden, at han er besværlig at have med at gøre, og så finder han en anden dyrlæge. Hvis man mister for mange klienter, så bliver man varsom«.
Er anmeldelsespligten brudt sammen, når vi nu kan konstatere, at der ikke er nogen anmeldelser fra jer?
»Nej, men problemet er jo, at dyrlægen ikke kun mister den klient, han anmelder, men også flere andre«.
