Store sygdomsudbrud hos dyr i produktion - en tikkende bombe for dyr og mennesker
- for 1 dag siden
- 3 min læsning
Skrevet af dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen.
I Danmark er der året rundt ca. 12 mill. grise. Da mange af dem kun lever et halvt år, før de slagtes, er der et stort flow i bestanden, så samlet over et kalenderår produceres ca. 40 mill. grise.
Tilsvarende består både kvægbesætninger og fjerkræbesætninger primært af unge dyr. I alt ca. 200 mill.
De fleste slagtes som ”store børn/teenagers” inden puberteten. Forældredyrene holder kun i få år til de høje produktionskrav, inden de slagtes, hvis de da ikke er døde af sygdom inden.
Langt de fleste af de danske grise lever i lukkede stimulusfattige og tætpakkede stalde af beton og metal. De er hårdt pressede fordi de er avlet til at vokse meget hurtigt, ligesom man har avlet søerne til at blive drægtige med unaturligt mange fostre.
De er ekstremt avlede turbodyr.
Unge stressede grise, der går tæt sammen under dårlige hygiejniske forhold, er immunsvage og smittes let med sygdomme. Mave-tarm infektioner skyldes ofte uhensigtsmæssigt management - især for tidlig fjernelse fra moderen.
De lukkede stalde beskytter kun til en vis grad mod sygdomssmitte, da smitte kan være luftbåren eller bringes ind i besætningen via personale, foder, maskiner, transportkøretøjer, fluer, rotter osv.
Man frygter de alvorlige sygdomme som svinepest, mund- og klovsyge, influenzatyper, m.m.., og især frygter man zoonotiske sygdomme, som også kan smitte mennesker. Som corona.
De mange dyr i Danmark er en tikkende bombe i forhold til at en ny pandemi kan opstå.
Ved udbrud af alvorlige sygdomme findes der ingen effektiv behandling, hvorfor man vil søge at inddæmme udbruddet ved at aflive og destruere dyrene, både i de angrebne besætninger og i besætninger indenfor en zone på typisk 10 km i radius.
Samtidig vil man stoppe for dyretransporter og anden kørsel mellem besætninger, ligesom eksporten vil standses.
Meget hurtigt vil der opstå dyrevelfærdsproblemer i besætningerne, da flowet i en svineproduktion er så stort og konstant, at der i løbet af få timer/dage bliver pladsmangel.
I Danmark ligger svinebesætningerne i mange områder tæt, og i hver enkelt besætning er dyrene ofte fordelt på flere naboejendomme, fordi besætningerne er blevet så store.
Det betyder, at NÅR der kommer et stort udbrud af alvorlig sygdom i danske besætninger, så vil mange ejendomme hurtigt blive omfattet af aflivningsbestemmelserne. Ansvaret for at styre beslutninger, aflivninger, bortskaffelse, rengøring m.m. ligger hos Fødevarestyrelsen.
Og det er netop problemet:
Flere grisebesætninger rummer i dag mange tusind dyr i mange størrelser. Interesserede kan finde besætningsdata i CHR-registeret. CHR
Eksempelvis ligger der midt på Sjælland en besætning med i alt ca. 64.000 grise i alle størrelser, fra små pattegrise og større slagtegrise til store søer på 2-300 kg, fordelt på ca. 14 naboejendomme.
Aflivning af bare denne ene besætning ville skabe et mindre bjerg af døde dyr, og mængdemæssigt ville det blive meget vanskeligt at destruere alle disse dyr på kort tid, da afbrændingskapaciteten i Danmark er begrænset.
Skulle der blive tale om et udbrud, der breder sig til mange besætninger, vil mængden af dyr, der skal aflives, destrueres og erstattes, få minkaflivningerne til at ligne en sød lille øvelse.
Minkene vejede 3-4 kg, en so vejer 150-300 kg, en malkeko op til 750 kg.
Man vil derfor sandsynligvis være nødt til at grave de døde dyr ned. De skal alle sammen have skåret bugen op, for at undgå at gæring driver dem op af gravene, som det skete med minkene.
Der vil i en rende på 100 x 2,5 x 3 meter kunne ligge 100 søer eller 50 køer.
Da man muligvis ikke vil bruge landmandens marker til nedgravning, skal man finde meget store arealer, hvor det kan ske.
Spørgsmål til Fødevareminister Jacob Jensen og hans ministerie har afsløret, at man ikke ved hvor man kan grave så mange tons døde dyr ned. Miljøstyrelsen er sidste år sat på opgaven med at finde egnede arealer, men de kommer først med forslag til sommer.
Måske det bliver i naturnationalparker, på militærets områder, under fodboldbaner, i Dyrehaven eller ??
Det har i over et år været umuligt for både borgere og politikere at få Fødevarestyrelsens beredskabsplaner at se, de holdes af ukendte grunde hemmelige.
Måske fordi det vil blive en helt uoverskuelig opgave at aflive og destruere så mange store dyr?
Især hvis der er tale om en zoonotisk sygdom, hvor de mennesker, der skal deltage i aflivningerne osv. risikerer at blive smittet.
En sidste bonus-info:
Landbruget skal ikke selv forsikre sig mod alvorlige husdyrsygdomme.
ALLE udgifter inkl. erstatning betales af staten - dvs. os alle sammen.
