Perfekt eksempel på welfare-washing fra de allerbedste

Da jeg, Lisel, der står bag denne side, skulle købe et domænenavn til hjemmesiden her, så søgte jeg først på svinevalg.dk. Da jeg så, at den allerede var købt, tænkte jeg, at den havde Landbrug & Fødevarer (L&F) sikkert allerede købt.

Det fik jeg ret i.

Med deres lancering af siden præsenterer de tre såkaldte mål, som de har opstillet i deres arbejde med at forbedre dyrevelfærden i produktionen af grise.

De lyder alle umiddelbart meget fine, hvis man ikke lige ser nærmere på, hvad der faktisk bliver fortalt mellem linjerne.

Herunder gennemgås alle deres 7 mål, og hvad de reelt fortæller om L&F's arbejde med den dyrevelfærd, som ikke er at finde i grisenes liv.

Mål nr. 1

Etablering af dyrevelfærdstaskforce

Vi ser et styrket samarbejde og en ny tilgang fra Fødevarestyrelsen som et vigtigt middel til at øge grisenes trivsel. Helt konkret foreslår vi en taskforce mellem Fødevarestyrelsen og vores tre organisationer, der skal styrke kontrol, ensartethed og læring.

I taskforcen vil vi arbejde for: Flere kontroller og tættere samarbejde Vi foreslår flere kontroller og et styrket samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Vi ønsker åbenhed og har ikke noget imod kontrol. Ensartet sagsbehandling og klare rammer Ensartet sagsbehandling skaber retssikkerhed, styrker tilliden mellem myndighed og landmand og gavner dyrevelfærden. Samtidig skal unødigt bureaukrati reduceres, så landmandens tid kan blive brugt i stalden.  

Rådgivning fra Fødevarestyrelsen skal sikre løbende udvikling i staldene Kontrol skal ikke kun handle om sanktioner. Derfor foreslår vi en ordning, hvor Fødevarestyrelsen rådgiver, som Arbejdstilsynet også gør det.  På den måde kan erfaringerne blive omsat til konkret læring og udvikling i stalden. 

Kontrollen er allerede øget - det er ikke deres forslag!

"Taskforce”

Ved at placere sig selv inde i en taskforce med myndigheden, får L&F indflydelse på, hvordan regler skal fortolkes og kontrolleres.

Myndighedskontrol skal være uafhængig. Hvis L&F sidder med ved bordet, svækkes uvildigheden.

"Ensartet sagsbehandling og klare rammer"

Her handler det om at begrænse den enkelte kontrollants mulighed for at udøve et fagligt skøn. I praksis bruges argumentet ofte til at klage over sanktioner og presse kontrollørerne til at være mere "overbærende". De forsøger definere gråzoner (som fx hvad "tilstrækkelig" mængde halm er) til deres egen fordel.

"FV skal rådgive"

Ved at foreslå, at kontrollørerne skal være "rådgivere" ligesom Arbejdstilsynet, forsøger de at flytte fokus fra bøder til "dialog". Producenterne af dyr har allerede adgang til massiv rådgivning. Formålet med FV er kontrol, ikke gratis konsulentbistand.

Hvis en kontrollør først har givet gode råd, bliver det juridisk langt sværere at give en efterfølgende bøde for samme forhold. Det er en effektiv måde at neutralisere sanktionsmulighederne på.

 "Unødigt bureaukrati"

Ved at sætte lighedstegn mellem dokumentation og "stjålet tid fra dyrene", forsøger de at underminere kontrolkrav.

Dokumentation er det eneste værktøj, myndighederne har til at kontrollere, om loven overholdes bag lukkede døre.

Det handler om at tæmme kontrollanten.

De forsøger nu at rykke længere ind i selve maskinrummet hos myndighederne.

Mål nr 2

Læg mærke til ordet “ambitiøs” - det er et ord, de rigtig godt kan lide:

Ambitiøs udvidelse af vores mål om hele haler

Målet er 1 million grise i 2026, 3 millioner i 2027 og 4–6 millioner i 2028. Det kræver investeringer, ny viden og tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen. Uden Fødevarestyrelsen bliver det svært at lykkes, men vi er klar til at drive vores del.

Det lyder jo rigtig flot at "de er klar til at drive deres del", men det har de sådan set haft 30 år til, så hvorfor stole på dem nu?

Det første forbud (1994/1996)

EU forbød rutinemæssig halekupering i 1994, hvilket blev dansk lov i 1996. Siden har det som udgangspunkt været ulovligt som fast procedure.

"Smuthullet" og virkeligheden

Loven tillader dog kupering, hvis landmanden kan dokumentere problemer med halebid, som andre tiltag ikke har løst. Derfor bliver over 95 % af danske grise stadig haleklippet i dag for at undgå bid grundet stress.

Stramninger i 2019

Fra juli 2019 blev kravene skærpet: Landmænd skal nu lave skriftlige risikovurderinger, handlingsplaner og indhente dokumentation fra aftagere, hvis de leverer haleklippede grise.

Nyeste udvikling (2024-2026)

Februar 2024: Aftalen "Sammen om dyrene" indgås.

2025 (Afgift): En ny model indfører afgifter for haleklipning og støtte til intakte haler for at skabe økonomisk incitament.

Hvor skørt er det lige, at skulle have penge for at overholde loven en lov man har overtrådt i 30 år?

Kun L&F kan slippe afsted med den slags …

Så længe man må holde grisene på ekstrem lidt plads i et miljø, som er så langt fra deres natur, som det kan komme, så vil grisene bide og lide.

Mål nr. 3

Krav om halm, hø eller wrap som rode- og beskæftigelsesmateriale

Krav om halm, hø eller wrap som rode- og beskæftigelsesmateriale

Alle stalde bygget efter 2015 skal have halm, hø eller wrap som rode- og beskæftigelsesmateriale. Langt de fleste landmænd bruger det allerede i dag og fremover skal alle grise have adgang til det.

Det lyder jo rigtig flot, men ligesom med haleklip, så har de haft 30 år til at sørge for, at ovenstående er normalen.

Gammel lov (1994/2003)

Kravet om rodemateriale er ikke nyt. EU-direktivet fra 1994 (indført i Danmark i 1996) slog fast, at grise skal have adgang til materiale at rode i. Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin fra 2003 præciserede dette for alle smågrise og slagtesvin.

Deadline for alle stalde (2013)

Siden 1. januar 2013 har det været et lovkrav for alle danske stalde - uanset alder - at grisene skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde rodemateriale.

L&F's fokus på stalde bygget efter 2015 slører det faktum, at lovkravet har gældt for samtlige grise i over 13 år.

Materialevalg: Halm vs. legetøj

Lovgivningen nævner specifikt halm og hø som de bedste materialer. Når L&F præsenterer "halm, hø eller wrap" som et fremtidigt mål, "rebrander" de reelt de mest optimale fortolkninger af en eksisterende lov, som branchen længe har haft svært ved at efterleve fuldt ud i stalde med spaltegulve.

Virkeligheden vs. udtalelsen

Selvom L&F skriver, at "langt de fleste bruger det", viser Fødevarestyrelsens kontroller løbende, at manglende eller utilstrækkeligt rodemateriale er en af de hyppigste overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Man er ikke visionær, ansvarlig eller ambitiøs, fordi man lover at overholde loven - på et tidspunkt ude i fremtiden.

L&F skal stoppe med at 'genopfinde' eksisterende regler fra 90'erne og lade som om, det er deres egen gode idé.

Mål nr. 4

Arbejdet med at udfase kirurgisk kastration inden 2030 sættes i gang

Vi har en ambition om at udfase kirurgisk kastration fra 1. jan. 2030. I dag sker indgrebet med lokalbedøvelse og smertelindring, men målet er helt at stoppe det.

Det kræver, at markederne kan aftage den danske gris, og derfor går vi nu i dialog om en ansvarlig overgang.

En "ambition" 12 år efter deadline

L&F præsenterer 2030 som et nyt mål, men sandheden er, at EU allerede i 2010 satte målet om udfasning til senest 2018. Branchens "nye" ambition er altså reelt en indrømmelse af et massivt efterslæb, hvor de nu forsøger at sælge en 12-årig forsinkelse som progressiv handlekraft.

Bedøvelse var en modvillig nødløsning

Når L&F fremhæver, at indgrebet i dag sker med lokalbedøvelse, glemmer de at nævne, at det skete efter årelangt pres. Danmark haltede længe efter lande som Sverige og Holland, og indtil for få år siden blev over 40.000 grise kastreret dagligt uden bedøvelse.

Dog gør det også ondt at blive stukket med bedøvelsesnålen.

Ansvaret skubbes over på markedet

Ved at gøre udfasningen betinget af, om "markederne kan aftage grisen", fralægger branchen sig det faglige ansvar. Lande som Storbritannien og Spanien har i årevis slagtet hangrise uden kastration. Alternativerne - som immunokastration (vaccine) og genetisk selektion - findes allerede, men fravælges af hensyn til billig stordrift.

"Ansvarlig overgang" betyder endnu en udskydelse

L&F taler om at "sætte arbejdet i gang" nu, selvom løsningerne har ligget klar i årtier. Udtrykket "ansvarlig overgang" bruges her som en elastik-formulering, der tillader branchen at fortsætte den kirurgiske kastration i endnu fire år, mens de afventer "dialog" frem for at handle.

Målet om 2030 er ikke en vision. Man har ignoreret EU’s målsætning fra 2010.

Som med halerne, rode- og beskæftigelse i mål 2 og 3, så er det reelt bare tom snak og endnu en omgang forhaling, som grisene betaler for.

Mål nr. 5

So-overlevelsen skal forbedres

Udviklingen i so-overlevelsen de seneste år er ikke tilfredsstillende. Derfor forpligter vi os til at løfte den gennemsnitlige so-overlevelse og dokumentere fremgang år for år.

En krise skabt af egne avlsmål

Når L&F kalder udviklingen "ikke tilfredsstillende", underdriver de en massiv velfærdskatastrofe.

Den tårnhøje dødelighed er et direkte resultat af branchens eget fokus på "supersøer", der er avlet til at føde et ekstremt antal unger.

Det store produktionspres udmatter søernes kroppe, fører til organsvigt og benskader, og resulterer i, at hver sjette danske so dør eller aflives i utide.

"Dokumentation" er ikke en løsning

L&F forpligter sig til at "dokumentere fremgang", men dokumentation i sig selv redder ingen liv. Branchen har kendt til den stigende dødelighed i årtier, og at foreslå mere overvågning nu er en klassisk syltekrukke.

Det flytter fokus fra de nødvendige systemiske ændringer - som færre kuld om året og bedre plads - til ligegyldige statistiske småjusteringer.

Ambitionsløse mål uden slutdato

Udtalelsen mangler både konkrete tal og en tidslinje. Ved at undlade at sætte et klart mål (fx en overlevelsesrate på 95 %) og en slutdato, giver L&F sig selv et fribrev til at fortsætte status quo.

Så længe overlevelsen blot stiger med en brøkdel af en procent, kan de hævde at have "fremgang", mens over 150.000 søer fortsat dør årligt i de danske stalde.

Ansvarspulverisering

L&F italesætter problemet som noget, der skal "løftes" gennem samarbejde, men ignorerer, at det er deres egne avlsprogrammer og staldsystemer, der er årsagen.

At tale om "trivsel" i denne sammenhæng er manipulerende, når systemet er designet til at presse det biologiske maksimum ud af dyrene, indtil de bogstaveligt talt segner.

L&F’s udmelding er en indrømmelse af et systemisk svigt, men "løsningen" er tom retorik.

Efter 20 år med stigende dødelighed er løftet om "år-for-år dokumentation" blot endnu en måde at købe sig tid på, mens det intensive produktionspres fortsætter uændret.

Deres mål nr. 6

Certificeret dyrevelfærdsansvarlig i alle besætninger

Alle besætninger skal have en certificeret dyrevelfærdsansvarlig med bestået uddannelse og test. Det løfter dyrevelfærd op på ledelsesniveau.

Uddannelse som afledning

L&F’s nye certificering er mere spin end reelt ledelsesansvar.

Problemerne med haleklip, rodemateriale og høj dødelighed skyldes ikke mangel på uddannelse eller viden - det skyldes manglende vilje til at prioritere dyrene. At foreslå et kursus som løsning på systematiske lovbrud er ansvarsforflyttelse.

Bukken passer på certificeringen

Når branchen selv vil definere, hvad man skal testes i for at blive "certificeret", risikerer ordningen at blive en parodi. Der er stor sandsynlighed for, at "uddannelsen" vil fokusere på, hvordan man dokumenterer undtagelser (fx for at fortsætte med haleklip), snarere end hvordan man reelt forbedrer dyrenes forhold.

Genbrug af eksisterende ordninger

Forslaget er reelt en "rebranding" af elementer, der allerede findes i frivillige ordninger som Dyrevelfærdsmærket. Ved at præsentere det som et nyt, stort mål for alle besætninger, forsøger L&F at få det til at se ud som om, de tager et kæmpe skridt fremad, mens de i virkeligheden blot forsøger at gøre deres egne interne standarder til en erstatning for uafhængig myndighedskontrol.

Flere certifikater, færre konsekvenser

L&F fokuserer på "certificering" frem for sanktioner. Strategien er gennemskuelig: Hvis en bedrift har en "certificeret ansvarlig", kan branchen argumentere for, at kontrollen fra Fødevarestyrelsen skal være mere vejledende og mindre straffende.

Det understøtter deres overordnede mål om at tæmme kontrollanten og gøre dyrevelfærd til et internt administrativt anliggende frem for et spørgsmål om lovoverholdelse.

Forslaget om en dyrevelfærdsansvarlig er "welfare-washing".

Det flytter fokus fra de faktiske forhold i stalden til en teoretisk test på et papir.

Efter 30 år med forhalinger af konkret lovgivning forsøger L&F nu at bilde os ind, at et certifikat på væggen kan erstatte behovet for mere plads, hele haler og lavere dødelighed.

Mål nr. 7

Styrkelse af en fælles dyrevelfærdskultur i erhvervet

Kultur er afgørende, når det kommer til at tage ansvar, lære og forbedre indsatser.

Åbenhed og faglig stolthed er afgørende, hvis vi skal løfte niveauet yderligere.

Vi vil styrke en kultur, hvor vi hele tiden arbejder på at blive bedre, og hvor vi tør tale om det, der kan gøres bedre.

Smukke ord som røgslør for 30 års svigt

Når L&F taler om "åbenhed og faglig stolthed", klinger det hult. Branchen har i tre årtier haft en kultur for systematisk at udnytte smuthuller i lovgivningen - herunder de 95 % ulovlige haleklipninger og manglende rodemateriale.

At kalde det en "kulturændring" nu er blot en sproglig manøvre for at dække over, at man er blevet tvunget til handling af borgerforslag og TV-dokumentation.

"Dialog" som forsvar mod dokumentation

L&F skriver, at de vil "turde tale om det, der kan gøres bedre". Men historisk har branchen reageret med benægtelse og modangreb, hver gang kritiske forhold er blevet afsløret.

Sand åbenhed ville kræve, at man accepterede uafhængig kontrol uden at kræve "taskforces" og "samarbejde", der skal udvande sanktionerne.

Kultur kan ikke erstatte kvadratmeter

Man kan ikke "tale" sig til bedre velfærd for en so, der er fikseret, eller en gris, der mangler plads. Ved at gøre velfærd til et spørgsmål om "indstilling" og "psykologi", forsøger L&F at fjerne fokus fra de nødvendige investeringer i mere plads, hele haler og langsommere voksende racer.

Uforpligtende elastik-retorik

Udtalelsen om en "fælles kultur" er totalt uforpligtende. Der er ingen målbare krav, ingen tidslinje og ingen konsekvenser, hvis "kulturen" ikke ændrer sig.

Det er en klassisk lobby-taktik: Ved at bruge vage, positive værdiladede ord forsøger de at overbevise omverdenen om, at de er "i gang", mens de bag kulisserne fortsætter den intensive produktion uændret.

Det er det ultimative eksempel på welfare-washing.

Det er et forsøg på at erstatte manglende overholdelse af dyrevelfærdsloven med blød HR-snak. Virkelig kulturændring starter ikke med "faglig stolthed" på en hjemmeside, men med at overholde de regler, man har ignoreret i flere årtier.

Konklusion

Landbrug & Fødevarer har mistet enhver troværdighed. Indenfor det sidste år har vi lært, at det tager dem 5-8 timer at blive klar til et besøg fra politikere eller pressen - de skal nå at gemme alt det, som ikke er 'pænt' - og alligevel finder man overtrædelser.

Vi har lært, at Fødevarestyrelsen anmelder deres besøg i forvejen, men også at disse ikke reelt tjekker dyrevelfærden. De tjekker om regler overholdes og disse regler garanterer ikke dyrevelfærd. Det er fx om 12 grise har to pinde som beskæftigelse og om de alle har 0,65 kvm at bevæge sig på.

Politikerne må op af stolen og få gjort op med årtiers svigt af dyrene.

---

Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 

---