So og grise - den første tid i skoven
- 13. mar.
- 2 min læsning
Opdateret: 15. mar.
Uanset, hvor meget man avler grisene større og større med en endnu hurtigere vækst, så ligger vildsvinets adfærd lige under overfladen.
De har ikke glemt deres naturlige adfærd og instinkter.
I videoerne herunder ser du en "industri-gris", som er kommet ud i det fri, og hvor en forsker holder øje med alt, hvad hun gør.
Soen er blevet gravid, og hun ved nu, at det er tid til at bygge rede og gøre klar til sine unger.
Hun graver altså først en fordybning i jorden. Hun dækker reden med grene, kviste og andet materiale, så hun har cirka 2 meter i diameter og en højde på 75 cm. Alt dette fungerer som en 'buffer', så der er minimal chance for, at hendes grise vil blive klemt.
"En so bygger en slags kæmpe fuglerede. En gris, der lever i naturen, vil typisk før faringen gå afsides fra flokken og grave en fordybning et sted, hvor der er læ.
Bagefter vil den rive grene af træer og buske og placere dem omkring reden, og så vil den hente blødere materiale, som eksempelvis græs og fore reden med det.
Sådan en blød rede har dels en madraseffekt, der nedsætter risikoen for at ligge pattegrisene ihjel, og dels virker den isolerende.
Vi har set en so bygge rede i 25 graders kulde og få et kuld pattegrise, som alle overlevede.”
~ Citat forsker Bo Algers, Sverige, i interview i ”Dyrevennen”, aug. 2008.
I næste video føder hun og de små grise finder hendes patter og hilser på deres mor tryne til tryne.
"Hun er uden tvivl meget sulten, men omsorgen for grisene er vigtigst". Som alle andre pattedyr, så oversvømmes hun med kærlighedshormoner, når hun føder og møder sine unger.
"Nogle mener, at det moderne tamsvin har været udsat for så mange års selektion under produktionsforhold, at der ikke med rimelighed kan drages paralleller til dets stamfader, vildsvinet.
Studier af tamsvin under seminaturlige forhold i både Skotland og Sverige har dog vist, at den måde tamsvinet opfatter, erkender og reagerer på, i høj grad ligner det, der kendes fra vildsvinet."
~ Citat forsker Mette Giersing, KU-Life, i bogen ”Husdyrhold – adfærd, velfærd og etik”.
Så fin en kommunikation mellem so og unger.
Det ses måske endnu mere i næste video. Hun gør alt for, at ingen af hendes unger bliver lagt ihjel.
Alt det har hun ingen mulighed for i produktionen.
For det første har hun slet ikke adgang til at grave ned i jord eller finde alle de rette materialer, som kan fungere som 'buffer', hvis uheldet skulle ske.
For det andet, så er hendes krop tung og besværet og uden motion til at styrke hende.
For det tredje, så gør hele miljøet, at hun mentalt ikke kan gøre alt det, som hendes biologi skriger på.
Selv med farebøjlerne dør der 25.000 pattegrise om dagen ...
Se gerne mere på www.grisensverden.dk
Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
