top of page

Svinevalg 2026

  • Instagram
  • Facebook

Skader på grise og slagtedata - øko vs. konventionel

  • 19. feb.
  • 3 min læsning

Opdateret: 21. feb.

Vores kampagne rækker længere end blot at acceptere de nuværende standarder for økologi og friland. Selvom disse systemer er nået langt, er udfordringerne med ”turboracer”, begrænset plads og tidlig fravænning af pattegrise stadig en realitet i mange besætninger.


Data viser endda, at økologiske grise i visse tilfælde kan opleve flere skader end konventionelle, hvilket understreger behovet for udvikling.


Dette skal ikke læses som et angreb på de økologiske landmænd - tværtimod. Vi ser økologerne som centrale medspillere, der utvivlsomt ønsker at løfte dyrevelfærden yderligere, hvis de får de rette politiske og økonomiske rammer.


Ved at omdirigere ressourcer fra de konventionelle staldsystemer til økologien, kan vi skabe den nødvendige opbakning til de producenter, der allerede tager et større ansvar for dyrene og naturen.



I den offentlige debat bliver økologisk og frilandsproduktion ofte fremstillet som entydigt bedre for grisenes velfærd end konventionel produktion. Men danske slagtedata og nyere undersøgelser viser et mere nuanceret - og på nogle punkter ret ubehageligt - billede.


En stor dansk analyse af mere end 200.000 økologiske/frilandsgrise og over 1,1 mio. konventionelle slagtesvin fandt, at 13 typer læsioner var hyppigere hos øko- og frilandsgrise, blandt andet gamle benbrud, halebid, osteomyelitis (kroniske knogleinfektioner) og visse bylder, mens kun fire læsionstyper var lige hyppige og fire var sjældnere i øko/friland, blandt andet bylder på ben/tæer, brok og hock-læsioner. 


Det er siden blevet gentaget og uddybet i danske faglige formidlinger, der peger på, at øko-/frilandsslagtesvin samlet set ikke har færre, men snarere flere og andre typer slagtefund end konventionelle grise - især skeletskader, halebid, ledbetændelse og parasitskader - mens konventionelle grise til gengæld har flere trykskader, navlebrok, klovbylder og hudproblemer relateret til gulv og liggeforhold. 


Et nyere eksempel er studier af grisenes lyde, hvor analyser af vokaliseringer i både konventionelle og økologiske slagtesvinestalde viste, at en markant højere andel af lydene i to undersøgte økologiske stalde var udtryk for stress og smerte (omkring halvdelen af lydene) end i de konventionelle stalde, hvilket har udløst både bekymring og faglig kritik af, hvordan resultaterne præsenteres i medierne. 


Forskerne og flere kommentatorer understreger, at datagrundlaget er begrænset, og at man ikke kan konkludere noget generelt om alle økologiske besætninger på den baggrund, men det passer ind i det overordnede billede fra slagtefund.


Selvom nogle af undersøgelserne er omkring 10 år gamle, og man mange steder forsøger at løfte de økologiske produktioner, så må vi stadig konstatere, at der er udfordringer, som skal tages seriøst.


Hvis man vil diskutere dyrevelfærd ærligt, er pointen ikke, at økologi er “værre” end konventionel produktion, men at produktionsformerne giver forskellige risikoprofiler: indendørs systemer har flere tryk- og gulvrelaterede skader, mens undersøgelser af økologiske/frilandsgrise viser traumer, infektioner og parasitrelaterede læsioner - og at begge systemer i dag giver anledning til væsentlige velfærdsproblemer, som kræver målrettede løsninger frem for simple grønne mærkater.



Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare stiller os tilfreds med at lukke det konventionelle og tro, at så er alt godt.


Vi skal en gang for alle have nogle regler, som sikrer alle grisene i vores varetægt. Der findes steder med naturlige racer, der vokser i naturlig hastighed, og hvor ungerne bliver hos soen i 12 uger, og hvor ingen grise kommer på stald og mister muligheden for at rode i jorden. Steder med tæt på 0 procent dødelighed. 


Det er mindst sådan et liv, alle grise fortjener - vær med til vores kampagne og bed de politiske ordførere på området om en bedre lovgivning for alle grise.




Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 




Kilder:









bottom of page