top of page
Svinevalg 2026
Flere og flere afsløringer viser, at grisene lever i kummerlige vilkår i den konventionelle produktion.

Mættende, saftig bøf med sorte bønner

  • Forfatters billede: Lisel Vad Olsson
    Lisel Vad Olsson
  • 31. aug. 2024
  • 2 min læsning

Opdateret: for 5 timer siden

Denne her bøf er perfekt til burger, men lige så lækker til brun sovs og kartofler

Svinevalg 2026 folketingsvalg valg til folketinget hvem skal jeg stemme på landbrug TV2 dokumentar doku hvem passer på grisene økologisk friland svinekød vanrøgt i landbruget dyremishandling


Jeg fandt for nogle år siden en opskrift på en bøf med sorte bønner. Jeg har lavet opskriften mange gange, men ofte ikke fulgt den rigtigt.


I går lavede jeg så en absolut perfekt version af den, og den synes jeg altså lige, jeg ville dele. 


Jeg fik naturligvis ikke taget billeder af det, men så er det godt, jeg kunne finde et billede som ret meget ligner. 


Vi lavede nemlig også burger, men bøfferne kan også bruges med kartofler og brun sovs, eller hvad man lige har lyst til.



Bedste black bean burger, ever!


I den originale opskrift kommer man bøfferne på en bageplade i ovnen. På den måde slipper man for fedtstof. Jeg kan dog bedst lide at stege dem. Jeg synes det giver en bedre smagsoplevelse, men det skal ikke afholde dig fra at lave dem i ovnen - de smager godt uanset - bare sørg for godt med krydderier.


Laver du dem i ovnen, så er det 175 gr. 10-12 minutter på hver side.


Mættende, saftig bøf med sorte bønner


Ingredienser


2 dåser sorte bønner

2 skefulde ketchup

1 løg

En god håndfuld valnødder

2,3 dl. kogte ris

2,3 dl. rasp

1 tsk. salt

Godt med røget paprika, timian, rosmarin, peber og lidt chili og oregano. Husk, at du gerne må smage på denne her fars.


Du kan smide lige de krydderier i, som du godt lide. Jeg kan bare godt lide dem, som jeg kalder ‘kød-krydderierne’. Men fx spidskommen er også et rigtig godt valg.



Fremgangsmåde


Skyl de sorte bønner i en si og smid dem i foodprocesseren, sammen med ketchup. Kør den kort.


Hak løg og valnødder. 


Derefter skal bønnerne, løg, valnødder og krydderier op i en skål.


Brug håndmixeren med dejkrogene til at få det hele samlet til en ensartet masse. 


Derefter steges cirka 6 bøffer på panden i rigeligt fedtstof.



Svinevalg 2026 folketingsvalg valg til folketinget hvem skal jeg stemme på landbrug TV2 dokumentar doku hvem passer på grisene økologisk friland svinekød vanrøgt i landbruget dyremishandling



Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 




bottom of page