En nem guide til et grønnere køkken

At ændre sine madvaner behøver ikke være så uoverskueligt, svært og fremmed, som narrativet ofte lyder. Tager man udgangspunkt i, hvorfor det er så svært for os danskere at spise flere planter, så viser det sig, at der er en løsning på årsagerne, som kan gøre skiftet nemmere, men også gøre maden lige så lækkert og genkendeligt som altid.

Jeg har altid elsket kød og en masse lækre kødretter. Jeg havde min faste flæskestegssandwich-pusher og min bacon var noget, som jeg aldrig kunne finde på at dele med nogen.

Når vi skulle have aftensmad, så var det, som hos så mange andre, centreret omkring, hvad for noget kød vi havde lyst til.

Skulle vi have medister eller koteletter, pølser eller mørbrad, steg eller frikadeller, hakkebøffer eller kylling? Når man vidste, hvad for noget kød man ville have, så var tilbehøret nemt at finde, da det var det samme som altid.

Så blev vi opmærksomme på dyrene, miljø, natur, klima og ernæring, og det blev klart for os, at vi ikke længere kunne spise dyr.

Men hvordan?

Jeg var nødt til at finde ud af en smart måde at ændre vores madvaner, så jeg ikke fandt det besværligt. Det hele starter jo med, hvordan man tænker over maden. Vi plejer, som skrevet, at tænke kødet først, men det gav jo ikke mening at tænke grøntsager først, for vi er jo nødt til at have noget, der mætter, og som er nemt at lave.

Da fik jeg ideen at tænke i ‘nationaliteter’. Det er jo i Danmark, at vi sætter kødet først, men det gør de ikke specielt i mange andre lande. I Indien hedder retterne ofte noget med krydderiet eller en grøntsag, der ofte kommer i centrum. I Mexikanske retter er det fx nachos eller tortilla. I Thailand er det stegte ris eller nudler fx. I alle disse retter er der en nem mulighed for at bruge andre proteinrige produkter end dyr, da det mere er stivelsen, krydderierne og grøntsagerne, der er i centrum.

Hvis jeg så ønskede at lave noget italiensk kødsovs, som normalt er hakket oksekød, så var det nemt at skifte det ud med enten granulat, hakkede champignoner eller plantefars.

Tip:

Starter man med at stege det i røget paprika, lidt sojasovs, boullion og fedt, så fremmer man umamismagen, som giver den kødfulde oplevelse.

Mexikanske retter kan alle laves med de bønner, man bedst man kan lide. Hjemme hos os er vi glade for sorte bønner og kidney bønner. Der er efterhånden nogle gode veganske oste på markedet, ligesom det er nemt at finde vegansk neutral youghurt, som man kan tilføre den smag, man ønsker.

Alle thairetter kan laves med tofu, men jeg kan virkelig også anbefale Like Meat Chicken, som jeg mener, er den bedste på markedet. PlantMate har dog også en rigtig god granulat, som er nem at bruge, og hvor du kan tilføre ‘kødet’ den smag, du ønsker.

Den samme LikeMeat kan bruges i den indiske ‘kylling i karry’-ret, som de fleste af os elsker. Og i alle andre indiske retter kan kikærter bruges i stedet for kød. Men også tofu er god, og både kikærter og tofu kan steges i lige det, som du ønsker, det skal smage af.

Den allerbedste amerikanske burger bøf er denne ‘Black Bean Burger’. Jeg bruger de krydderier, som jeg ønsker. Det kan fx være timian, rosmarin, røget paprika og lidt oregano. Den skuffer aldrig i en burger, men kan også sagtens bruges til brun sovs og kartofler eller en god bearnaise, hvor jeg bruger denne opskrift.

Jeg lærte meget hurtigt, at hvis jeg en dag ønskede en eller anden smag, som fx stegt flæsk, så kunne jeg google “vegansk stegt flæsk” og finde en god opskrift. Det samme med karbonader, bacon, tarteletter osv. (Links til opskrifter længere nede).

Det er så ærgeligt, når man ofte hører, at folk ikke kommer i gang med at prøve sig frem i et grønnere køkken, fordi vi ofte taler ind i, hvor svært det er. Der er også folk, der mener, at det er mere dyrt, men det er også en skrøne, da hverken bønner, kikærter, linser eller champignoner er mere dyrt end kød. Og det granulat, som kan fås fra Plant Mate i Coop eller Soja Granulat fra fx Lidl, er ikke dyrere, når man ser, hvad man får ud af det efter tilberedning.

Jeg håber, at ovenstående ide kan hjælpe dig lidt i gang :)

---

Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har skrevet ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på. 

---