Professor: Føler fisk smerte? Ja, det gør de, fortæller videnskaben os
- Lisel Vad Olsson
- 18. feb. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: for 4 timer siden
Marc Bekoff, Ph.D., har givet tilladelse til oversætte og dele følgende artikel.
Artiklen er tidligere blevet publiceret af Psychology Today.
En ny bog med titlen Føler fisk smerte? af den anerkendte videnskabskvinde, Victoria Braithwaite, er vigtig læsning for dem, der er interesseret i at lære og forstå smerte hos dyr, især fordi det længe har været antaget, at fisk ikke er følende væsener, og ikke er særlig intelligente.
For et par år siden gennemgik jeg litteraturen om sansning hos fisk og andre dyr, der lever i havet (se også), og det er klart, at der bør sættes fokus på at beskytte fisk og andre vanddyr mod skade. Professor Braithwaites bog indeholder en utrolig mængde nyere videnskabelige data, der understøtter dette.
Mange mennesker vil sandsynligvis ikke have tid til at læse hendes bog, så lad mig opsummere, hvad hun siger i begyndelsen af sit kapitel med titlen "Looking to the future."
Hun skriver:
"Jeg har argumenteret for, at der er lige så mange beviser for, at fisk føler smerte og lider, som der er for fugle og pattedyr - og mere end der er for nyfødte og præmature børn." (side 153).
Professor Braithwaite fortsætter med at bemærke, at disse data vil kræve, at vi ændrer den måde, vi interagerer med fisk på, fordi vi nu ved, at de lider og føler smerte.
Catch-and-release programmer skal helt sikkert begrænses, for selv om fisk overlever deres møde med en fiskekrog, lider de, og dør af stress ved at blive fanget, kæmpe for at få krogen ud af deres mund eller andre kropsområder, og de skader de påføres, og at det er forkert at torturere fisk for enden af en fiskekrog.
Det vil være dybt uetisk ikke at øge beskyttelsen for fisk og andre dyr, som vi tidligere troede ikke var sansende. At lære vores børn, at de ellers populære Catch-and-Release-programmer er umenneskelige og skader fiskene, er en god måde at at sikre at fremtiden for fisk og andre dyr i havet bliver bedre.
Denne korte artikel er originalt udgivet hos Psychology Today. Professor Marc Bekoff har dog givet tilladelse til at oversætte og udgive her.
Mit navn er Lisel Vad Olsson - jeg har oversat ovenstående indlæg, og er forfatter til bogen ‘Data, dyr og dagliljer’. Bogen er både en gribende og grundig bog. Solidt forankret i forskning tager den os på en forandringsrejse gennem de planetære grænser og medfølelsens betydning for vores eget helbred, måde at være i verden på - og ikke mindst måden vi dyrker mad på.
