Svinevalg 2026
Flere og flere afsløringer viser, at grisene lever i kummerlige vilkår i den konventionelle produktion.
Det skal stoppe
- og her er, hvad du kan gøre.
Er du også vred, forarget og ked af de billeder, vi har set fra TV2?
.jpg)
Fabriksproduktionen af grise, gør det umuligt at sikre dyrenes velfærd
-
Det er fuldt ud lovligt at holde tusindvis af dyr på få kvadratmeter.
-
Man må fjerne små unger fra soens mælk - hvilket giver dem "frarivningsstress".
-
Der dør 20-25.000 pattegrise om dagen.
-
Grisene lider af utallige produktionssygdomme, som koster tonsvis af antibiotika.
-
Hver sjette so bukker under "før tid", men alle kasseres i en alder af cirka 3 år.
-
Tusindvis af grise har gamle knoglebrud, og både nye og gamle skader og sygdomme, når de ankommer til slagterierne.
Ingen dyr fortjener et liv lukket inde på lidt plads med så dårlige regler.
Denne side vil fortælle, hvordan du konkret kan hjælpe grisene - og gør det nemt for dig.
-
Der er den politiske hjælp - hvad er det vi skal kræve af vores politikere?
-
Og hvad man skal se efter i sine indkøb - hvad er det reelt mest dyrevenlige kød?
Siden gennemgår alle de ting, der er værd at overveje, så du hjælper grisene bedst + hjælper med at råbe politikerne op.
Til sidst kan du tjekke vores kildeliste og Q&A, så du er rigtig godt klædt på viden.
.png)
Lad os se på de vigtige overvejelser.
Er det ikke bare øko og Friland, der er svaret?
Når man køber øko og Friland, så er det fordi, man handler med hjertet
Økologien og Friland lover grisene mere plads og pattegrisdødeligheden er kommet ned flere steder.
Skal vi bare lukke hele griseeksporten og dyrke økologien til hjemmemarkedet?
Der er noget godt i økologien og Friland
Der bruges mindre antibiotika, hvilket er et tegn på bedre dyrevelfærd og pattegrisene er hos deres mor lidt længere.
Vælger man økologi og Friland
Så er det fordi, man har omsorg for dyrene, og man ønsker det bedste og mest naturlige for dem.
Det er et godt udgangspunkt - men ...
Er pladskravene gode nok?
Er det de arealer, vi forestiller os, når vi tænker Friland og økologisk naturlighed?
Er det plads nok for en ung gris på 5-6 mdr. til at kunne udforske, løbe og lege?
Hvad reklamerne ikke fortæller dig,
men som vi gerne vil vise dig.
Sådan som Friland og økologi fungerer i dag - de fleste steder - så har de mere tilfælles med det konventionelle, end man skulle tro.
Pattegrise fjernes tidligt
I Friland, uden økologi, må man fjerne de små pattegrise allerede 5 uger efter fødslen.
I økologien er det 7 uger.
Nogen gør det ved 10 uger og meget få steder ved 12 uger.
I naturen dier grisene mellem 12-16 uger, men bliver gerne hos soen i op til et år, hvor hun får næste kuld.
Turbokroppe
I naturlige grisekroppe tager det cirka 1 år at veje 100 kg. Men i produktionen tager det 5-6 mdr.
Det betyder, at man er nødt til at fodre søerne restriktivt, så de ikke får problemer med knogler og led.
Man fodrer også restriktivt for at fremme brunst - også de meget få steder, hvor man ikke har turbokroppe.
Kunstig reproduktion
Der er meget få steder, hvor dyrene selv reproducerer sig uden menneskehænder.
Man tapper ornerne for sæd og stimulerer søerne ved insemination.
Dette gør man flere gange om året, da søerne i dag får flere kuld unger om året.
De arbejder med ordet “spilddage”
Det vil sige, at man ønsker at gøre soen drægtig igen, hurtigst muligt, så hun ikke bare spiser (spilder) foder uden at producere noget selv.
Hun kasseres, når hun ikke kan producere nok.
Hun er altså først og fremmest en producerende enhed, der skal tjenes penge på.
Så det, vi skal kræve af vores politikere, er landbrug med:
-
naturlige racer, der vokser normalt, så de altid kan spise sig mætte
-
dyr, der bor i naturlige omgivelser med træer og buske
-
i et mere naturligt antal, så de ikke skal have ring i trynen
-
hvor ungerne bliver i naturlig tid med soen, så de ikke frarives mælken
-
hvor de reproducerer sig selv naturligt - so og orne sammen
-
og hvor ungerne ikke sættes på stald, og mister muligheden for at rode i jorden, løbe og lege, som unger nu gør
Det kan du konkret bede dine politikere om - via 'udkastet til mail' herunder - så produktionen kan leve op til dyrevelfærdslovens krav om respekt og omsorg for dyr.
Her kommer en vigtig overvejelse, som du bør kende.
Du klikkede ind på den her side for at vide, hvordan du kan hjælpe grisene bedst muligt.
Den bedste hjælp, du kan give dem, kommer nu.
Forestil dig, at vi lukkede hele eksporten af grise i morgen.
Vi besluttede os for at producere præcis det, vi selv spiser herhjemme.
Under de forhold, vi kom frem til foroven.
Vores ønskescenarie med familieflokke, roden i jorden, træer og masser af god plads.
Der er bare den krølle, at hvis vi for alvor giver grisene det liv, de fortjener og bør have, så rammer vi en mur af konkret virkelighed.
Vi spiser pr. person 30 kg. gris om året.
Det er cirka 2,5 millioner grise + de voksne avlsdyr, der skal til.
Vi har ikke plads til så mange dyr, hvis de skal have plads nok til løb, leg og naturlig adfærd i mindre flokke, hvor vi ikke rykker rundt på dem pga. rodeadfærd og gødning.
Der skal oveni også være plads til fodermarkerne, da grisene skal have mad nok til slagtevægten gennem hele året.
Regnestykket kan ikke gå op, hvis vi oprigtigt ønsker det bedste for grisene - og de andre dyr, som også skal have den plads, de har brug for - inkl. naturen og de vilde dyr.
Oveni glemmer vi det allervigtigste for dyrene ...
Vi siger ofte til os selv, at det er i orden at spise dyrene, så længe de har haft et godt liv.
Prøv stop op og mærk efter om det reelt giver mening.
Jo bedre et liv vi giver dyret, jo mere meningsløst er det at afslutte det.
Er det velfærd at tage livet fra nogen, der netop er begyndt at nyde det, og udfolder sig sundt og rask og på bedste vis, som vi ønsker de gør med de krav vi satte foroven?
Vi ser på vores kæledyr og kunne aldrig drømme om at gøre dem ondt, fordi vi kender deres personlighed og deres livsvilje.
Men for grisen, der er ligeså levende og bevidst, har vi besluttet, at dens værdi er bestemt af dens vægt og smagen af dens hud.
Det virker uretfærdigt, når der ikke er forskel på dyrene.
De kan mærke, opleve og føle det samme - sorg, angst, glæde, nysgerrighed og leg.
- og ingen af dem ønsker at dø.
Selvom vi gav dem alverdens plads og den bedste pleje, ændrer det ikke på det øjeblik, hvor de skal indfanges, læsses og køres mod kniven i halsen.
Vi kommer ikke udenom det valg, der ligger i at spise dyr, som er unge, glade og raske og i gang med at udfolde og nyde deres liv.
Vi kan vælge anderledes - uden at gå på kompromis med smag og hyggen.
Når vi vælger de plantebaserede løsninger, løser vi flere udfordringer på én gang:
-
Vi giver pladsen tilbage: Vi frigør enorme arealer til vild natur og skov, fordi vi ikke skal dyrke fodermarker.
-
Vi fjerner den kognitive dissonans: Vi behøver ikke længere prøve finde en balance mellem "det gode liv" og "den tidlige død". Vi lader ganske enkelt dyrene være.
-
Vi passer på os selv: Vi kan brødføde mange flere på mindre plads, uden at bekymre os om antibiotikaresistens, produktionssygdomme, fødevaresikkerhed, biodiversitetskrise, vandmiljø osv osv...
Vi påstår, at det er bedre at slagte dyr, som har haft et godt liv.
Vi glemmer bare at overveje, at vi så tager livet af nogen, som netop ikke ønsker at dø - og vil kæmpe for at overleve.
Så det giver ikke mening.
Vi har et valg.
Vi ved, at vi sagtens kan leve godt, sundt og velnæret med planterne.
Så hvorfor ikke gøre det?
Svinevalg 2026
Du kan:
Følg FUDDanmark (som intet har at gøre med denne side)
Skrive til medlemmerne af folketinget
Stemme på det parti, der har den bedste vision og plan for landbruget og produktionen af dyrene
Melde dig ind i en forening, som arbejder for dyrene, og ønsker at fremme plantebaseret mad og landbrug
Det vigtigste er dog, at hver af os overvejer vores forhold til dyrene og deres liv
Hvis vi kan vælge ikke at producere dem som produkter,
vælge ikke at tage deres liv og slagte dem
- hvorfor så ikke vælge det?