
Bliver du også rystet, vred og ked af billederne fra TV2?
Nye afsløringer bekræfter, at konventionelle grise lever under kummerlige forhold.
Det skal stoppes, og du kan hjælpe.
Se her hvordan.
.jpg)

Fabriksproduktion gør det umuligt at sikre grisenes velfærd
-
Grise holdes på ekstremt lidt plads - 0,65 kvm. til en gris på op til 100 kg.
-
Unger fjernes tidligt fra soen og hendes mælk - det både stresser og gør dem syge.
-
Flere end 25.000 pattegrise dør om dagen - af blandt andet sult og kulde. Det er cirka 10 mio. om året.
-
En so kasseres, når hun er cirka 3 år - hver sjette bukker under før. Normal levetid: 15 år.
-
Grisene lider af utallige produktionssygdomme, som årligt koster tonsvis af antibiotika - til fare for folkesundheden.
-
Flere end hver femte gris ankommer til slagteriet med sygdom eller skade - blandt andet gamle knoglebrud.
Ingen dyr fortjener et liv med så lidt plads og så dårlige regler
Sådan kan du hjælpe
På denne side får du:
-
Hjælp til at få grisene på den politiske dagsorden - hvad skal vi kræve af vores politikere, og hvordan gør du?
-
Hjælp til at tjekke din indkøbskurv - hvad skal man være opmærksom på?
Få overblik over centrale spørgsmål, så du effektivt kan hjælpe grisene og råbe vores politikere op.
Tjek også vidensbanken og ordbogen, hvis du vil klædes ekstra godt på med viden.
.png)


Hvad er vigtigt at overveje?
Er øko og Friland ikke bare svaret?

Mange køber øko og Friland, fordi de vil dyr og natur det bedste.
Her loves grisene mere plads, og pattegrisdødeligheden er flere steder lavere end i konventionel produktion. Der bruges desuden mindre antibiotika (i øko kun 7% af forbruget af den konventionelle produktion), og pattegrisene er også længere hos deres mor.
Så bør vi bare lukke griseeksporten og dyrke økologi, som vi kender det, til det danske marked?
Gevinsterne er vigtige - men der er et men ...





Problematiske forhold på tværs af konventionel, Friland og økologi
Pattegrise fjernes tidligt
Hvornår fjernes pattegrisene fra soen:
-
Konventionelt: 3-4 uger
-
Friland: 5 uger
-
Økologi: 7 uger (flere steder ved 10-12 uger).
I naturen dier grisene mellem 12-16 uger, men bliver gerne hos soen i op til et år, hvor hun får næste kuld.
Turbokroppe
En naturlig grisekrop bruger et år på at vokse til 100 kg.
I produktionen tager det 5-6 måneder - også i økologi og Friland.
Turbokroppen betyder desuden, at soens foder må begrænses. Da soens rolle er at få unger, bliver hun både ældre og større end slagtegrisene, og den hurtige vækst belaster let hendes knogler og led.
Kunstig reproduktion
Der er meget få steder, hvor dyrene selv reproducerer uden menneskelig manipulation.
Ornen stimuleres og tappes for sæd, og soen stimuleres fysisk ved selve inseminationen (se video herunder).
Herudover begrænses soens kalorieindtag, så tidspunktet for brunst styres.
Dette sker flere gange årligt, da soen skal levere flere kuld om året modsat i naturen, hvor hun kun får et.
Ingen spilddage
Efter et kuld skal soen hurtigst muligt gøres drægtig igen, så hun ikke bare spiser (spilder) foder uden at skabe værdi.
Når hun ikke længere kan producere nok, kasseres hun.
I konventionel produktion når hun er tre år - i øko og Friland, når hun er 4 år.
Uden for produktionens rammer kan hun blive 16 år eller mere.

Lad os stille krav til vores politikere
Vi vil have et landbrug
-
med naturlige racer, der vokser i normalt tempo
-
med dyr, der bor i naturlige omgivelser med træer, græs og buske og i et antal, arealet kan bære
-
hvor dyrene reproducerer naturligt og ikke via tvang fra menneskehænder
-
hvor unger ikke fjernes fra deres mor og hendes mælk, før de er naturligt klar
-
hvor unger kan rode i jorden, løbe og lege udenfor - også i de sidste måneder af deres liv
-
hvor lovgivningen overholdes, og det har konsekvenser, når den ikke gør.
Hvis du er enig, så bed dine politikere om netop det. Brug mailudkastet nedenfor, og lad os forlange, at produktionen lever op til dyrevelfærdslovens krav.
Skriv til medierne - få grisene på dagsordenen
1 - Kopier nedenstående tekst
2 - Indsæt den i en mail
3 - Kopier mailadresser forneden
4 - Send!
Emne: Svinevalg 2026: Hvornår giver I produktionen og eksporten af grise en plads i valgkampen?
Kære medie
Vi vil vide, hvornår vi kan forvente mere rigtig natur, rent drikkevand og et kvalitetsliv på landet, som ikke ødelægges af stanken fra gylle!
Og vi vil vide, hvornår grisene kan forventes at få et værdigt liv!
I den igangværende valgkamp er vi mange, der savner, at eksporten af grise og dens konsekvenser får en systematisk plads i jeres politiske dækning.
Spørgsmålet rækker langt ud over landbrugspolitik. Det handler om natur, drikkevand, økonomi, lokalsamfund, lugtgener, sundhed, dyrevelfærd og ikke mindst vores demokrati.
For mange vælgere er det afgørende at kende partier og kandidaters standpunkter på området for at kunne stemme på et oplyst grundlag.
Som stort medie spiller I en afgørende rolle i forhold til, at væsentlige samfundsspørgsmål bliver belyst og kvalificeret i valgkampen.
Derfor vil jeg opfordre jer til:
-
at stille kandidaterne klare spørgsmål om deres holdning til produktionen, herunder eksporten, af grise. Vi har brug for, at I afkræver dem klare og konkrete svar.
-
at insistere på partiernes konkrete planer og tidshorisonter i forhold til fremtidig produktion.
Vi er mange, som i den seneste tid har brugt meget energi på at råbe vores politikere op og bede dem tage stilling til grisenes forhold. Nogle har sat emnet på dagsordenen, men der er tydeligvis behov for mere og andet end folkets røst. Det er eksempelvis sigende, at borgerforslaget om grisene rekordhurtigt har nået de 50.000 underskrifter og stadig modtager flere - til trods herfor findes emnet hverken i kandidattests eller nævneværdigt i debatterne.
Valgdebatten og demokratiet har brug for jeres kritiske og vedholdende fokus og spørgsmål til de ansvarlige, hvis det ikke skal gå, som det før er set - med udvalg, kommissorier og frivillige aftaler med industrien og dens magtfulde lobbyorganisationer. Syltekrukker med andre ord.
Jeg vil hermed opfordre til, at I under valgkampen har emnet i fokus og går mere kritisk og vedholdende til værks, når I bliver mødt med de samme svar, vi har hørt år efter år, og som ikke har bidraget til at løse problemerne.
Med venlig hilsen
(dit navn)
Tjek disse kilder ud for mere information:
1. Svinevalg2026.dk (facebook, instagram)
2. Henrik Vindfeldt (facebook, instagram)
3. Dyrenes Detektiv (facebook, instagram)
4. Mathilde Walther Clark (facebook, instagram)
5. Astrid Ruegaard Hansen, dyrlægen fra TV2 doku (kontakt via Svinevalg 2026)
6. Gylle.dk (facebook)
Her er udvalgte mailadresser til relevante store medier. Kopier og send enkeltvis eller til alle på én gang - evt. kopier dem ind under en Bcc.
redaktionen@berlingske.dk ; bt@bt.dk ; plan@tv2.dk ; nyhederne@tv2.dk ; deadline@dr.dk; nyheder@pol.dk ; kontakt@jp.dk ; redaktionen@borsen.dk ; presse@tv2.dk ; redaktionen@eb.dk ; redaktion@altinget.dk ; redaktion@fyens.dk ; nyheder@jp.dk ; skriv@zetland.dk ; redaktion@nordjyske.dk ; chefredaktionen@pol.dk ; rune@information.dk ; nyhed@dr.dk ; 1212@dr.dk